Peter i ødemarken: handlingsreferat

Bogen handler om drengen Peter, som bor i Albertslund, der skal til Lapland med sin farbror Erik. De skulle op at se prøveboringer i Lapland. Erik kom fra København, men boede nu i Kiruna i Nordsverige. Erik var ingeniør og arbejdede for en stor jernmine der lå udenfor byen. Erik havde en kone der hed Anna. De havde ingen børn, men de elskede at have Peter på besøg. Peter er en dreng på 14 år, der går i 8. klasse. De havde påskeferie på hans skole, og derfor tog han med Erik ud at se prøveboringer. Peter havde fået lov af sine forældre til at tage til Lapland i jernminens sportsflyver. De skulle bo i en lille lejr ikke så langt fra jernminen. Peter og Erik tog en masse udstyr og proviant med på turen. Sidste sommer havde han også været på Lapland, så han var ved at have lært at klare sig alene. Han tog også et par af hans gode ski med.

Klokken 2 om eftermiddagen tog de afsted. Peter var meget spændt. Det tog omkring 2 timer at flyve til Lapland. På vejen drømte Peter at han var en opdagelses rejsene der havde fundet et nyt land. Efter et stykke tid blev det er frygteligt uvejr, så de blev nødt til at flyve højere op. Heldigvis havde de et kompas i flyet, så det kiggede Peter efter og guidede Erik. Men pludselig mistede de strømmen, så de kunne ikke snakke med nogle i radioen, og næsten alle instrumenterne var helt døde. De havde fløjet i næsten 2 timer nu, så de måtte snart være der. Nu begyndte der at ligge sig is på vingerne, så de blev nødt til at flyve lavere. Efter 3 timer besluttede de sig for at vende tilbage. Peter havde taget alt han havde i sine lommer ud, så han nemmere kunne se kompasnålen. Hans lommetørklæde, nøgler, pung, lommekniv osv. Men hvad de ikke tænkte på var at Peter havde lagt sin yndlings magnet i lommetørklædet, som så tæt ved kompasset. Så i stedet for at flyve mod sydvest, fløj de nu mod øst. Nu var det 2 timer siden at de vendte om, og de kunne ikke forstå at de ikke snart var hjemme. De fortsatte stadig mod den vej de mente var den rigtige. Nu var de på vej over Hvidehavet i Sovjetunionen. Men det var der ingen af dem der vidste. Nu havde de kun en halvanden times benzin tilbage. Efter lang tid havde de stadig ikke set nogle huse eller veje eller lys. De var helt ude på bøhlandet. Der var nu kun en halv times benzin tilbage, så de blev nødt til at nødlande.