Karakteristik af Johannes i Bent Hallers 'Så er han jo ligesom os'

Person karastik over hovedpersonen i Bent Hallers ”Så er han jo ligesom os”

Navn: Johannes

Hans venner vil gerne have Johannes med i deres lege, som ikke er lege, men mere at køre i ring på cykler. Men Johannes vil ikke lege med dem. Han vil hellere sidde op i træet og nyde udsigten.Han får ”Skæld ud” af læreren fordi hans koncentration i timerne ikke er så god. Han sidder bare og kigger ud i det blå. Hans familie gjorde ham til en større idiot end han var, men han vidste godt inderst inde at han ikke var det. Det var nemlig ikke rigtigt at han ingen ting kunne, der var faktisk en ting som han var rigtig god til, en kunst. Han kunne nemlig høre græsset gro. Da han blev ældre begyndte han at kunne forstå træerne snakke sammen, og han kunne høre når bærrene var helt modne og perfekte. Insekterne lærte han også at forstå. Da han blev konfirmeret begyndte hans venner at kunne drikke øl gennem næsen og køre på knallert, men Johannes kunne ingenting af dette. Johannes var den eneste i hele verdenen som kunne høre når roserne i Dronningens have fortælle sladrehistorier. Da han kom i de voksnes rækker måtte samfundet forsørge ham og han blev betragtet som syg og en stakkel som ikke kunne gøre for det. Han var heldigvis harmløs så han fik lov til at passe på sig selv. En dag kunne Johannes ikke have det inde i sig mere at ingen troede på ham, så han begyndte at skrive græssets fortællinger og træernes sære historier. Han kunne ikke stave men han skrev alligevel. Senere blev han en berømt digter, og i avisen stod der at han var klog, begavet, kvik og særdeles intelligent. Det fik mange mennesker til at ryste på hovederne.