Ulla klemte min hånd, så op på mig og sagde: ? Det må du søreme undskylde! ? mens hun smilede på den her ironiske måde, hun bruger, når hun føler sig fuldstændig tryg, men alligevel gerne vil have der sker et eller andet, for hun har fået lidt for meget at drikke, og det må for alt i verden ikke blive kedeligt, hun vil have at jeg svarer igen, når hun provokerer mig, hun vil have mig til at reagere. Også selvom hun er klar over, at der ikke er noget, der sådan for alvor kan ødelægge det, vi har sammen. Hun véd det, og hun ville blive lige så ulykkelig som jeg, hvis det skete. Men alt for kedeligt ? dét må det ikke blive.
Jeg lagde armen om hende, og sagde, at jeg tilgav alt, og vi gik langsomt ud i vores by, midt om natten, og der var varmt og alt var godt. Byen var næsten tømt for mennesker, og der lå en besynderlig hededis over det hele, som altid i august, og vores by virkede helt menneskelig nu, hvor bilerne stort set var ude af byen, og træerne levede, og der er ikke de store chancer for,at vi møder en vi kender, og helst ville være fri for. Vi var alene, og Ulla havde aldrig været smukkere, og jeg var næsten sikker på, at hun nu endelig var blevet gravid, at det endelig var lykkedes, og hver gang jeg tænkte på det blev jeg ufattelig stolt over, at hun gik her sammen med mig, og ikke en anden. Og selvom jeg endnu ikke havde fortalt hende, hvor glad det gjorde mig, var jeg allerede begyndt at planlægge, hvad vi skulle gøre, når barnet endelig kom, hvor vi skulle
Det er gratis at oprette en konto