Der sad jeg. På kantstenen til parken. Det var midt om natten. Jeg var helt alene. Ensomheden havde overtaget mit humør. Tris. Alt var væk. Penge, mad, stuepiger, selv min værdighed. Alt.
Det var i dag 3 år siden at min mor forlod min far og jeg. En nat hun var alene hjemme, havde hun glemt at slukke et stearinlys på stuebordet. Stearinlyset havde sat ild til hele stuen. Hun sov sin skønhedssøvn inde ved siden af og lagde ikke mærke til varmen, fra den store flamme, der dræbte hende. Hun havde været ude for en tragisk oplevelse, så hun var på sovepiller og sov derfor trygt i ildens hede varme.
Min far havde siden han kom på arbejdsmarked arbejdet med forskellige former for olie. Min far var oliesheik. Vi var derfor pga. af min far, en meget velhavende familie. Jeg havde altid fået hjemmeundervisning, privat træning osv. Og fordi at jeg nu var som en almindelig velhavende familie nu var, havde jeg heller ingen venner. Min far og jeg var ikke meget for de folk der tiggede. Det var min mor derimod. Hun havde virkelig et hjerte af guld. Hun var hjælpsom, flink og mest af alt kærlig over for sine med mennesker. Hun tænkte altid på alle andre før sig selv. Når Tiggere kom forbi vores hus, var min mor altid hjertelig og hjælpsom, hvilket også resulterede i at vi havde tiggere randene konstant. En dag jeg var alene hjemme, og var blevet godt træt af tiggerne der blev ved med at ringe på, åbnede jeg døren og råbte for fulde drag -”gå et andet sted hen og tig om mad og penge, det nytter ikke her, alle tiggerne løb afsted og jeg så dem ikke i mange uger.
Det er gratis at oprette en konto