1 / 9 sider - klik for at bladre

Kemi og fysik: atomer, magnetisme og radioaktivitet

  • Fysik/Kemi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 4
  • 9 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Kemi og fysik: atomer, magnetisme og radioaktivitet er en fysik/kemi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 4. Fylder 9 sider (3.569 ord, ca. 16 min. læsning) og blev publiceret 3. juli 2012.

En omfattende gennemgang af centrale emner inden for kemi og fysik. Opgaven dækker atomers opbygning, det kemiske tegnesprog, syrer og baser, samt magnetisme og elektricitet. Desuden behandles radioaktivitet, strålingstyper og Niels Bohrs atommodel. Velegnet som opslagsværk for 8. og 9. klasse.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret og informativ gennemgang af centrale emner inden for kemi og fysik. Indeholder mange fakta og teorier, der kan inspirere andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • atomer
  • elektricitet
  • grundstoffer
  • kemi fysik
  • magnetisme
  • molekyler
  • niels bohr
  • periodiske system
  • ph-værdi
  • radioaktivitet

Atom(græsk-atomos:udelelig)Ud af de 105 atomer vi kender, findes 92 af dem i naturen. De sidste er kunstigt fremstillet. Et stof som er opbygget af en slags atomer kalder vi for grundstof. En kemisk forbindelse er når et stof er opbygget af forskellige atomer (eks. S31-32)Molekyle forsøg s35Det var Mendelejev som satte det periodiske system op.

6. Det kemiske tegnesprog.

Fx, det er kun os danskere der ved hvad vand betyder, hvis vi vil snakke med en forsker fra et andet land siger vi H2O, for det ved alle forskere over hele verden hvad betyder. (det er de kemiske formler vi bruger, i stedet for de navne vi siger) Det kemiske tegnesprog er et internationalt sprog.

Grundstoffernes kemiske navne er dannet ud fra deres latinske eller græske navne. Grundstofnavn: Oxygen Kemisk tegn: O Nogle har samme forbogstav, fx flour og ferrum(jern) men så skrives det næste bogstav bare med ved en af dem. Flour = F Ferrum=FeDet efterfølgende bogstav skrives altid med lille. Byg et grundstof: H2O = 2 hydrogenatomer + 1 oxygenatom Da kemien først kom ud havde man ikke et bestemt tegn for hvert grundstof, hver kemiker havde sit eget tegn. I 1808 fortalte Dalton om sin atomteori, han sagde at grundstoffer og kemiskeforbindelser består af atomer. Han lavede nye tegn til hvert grundstof. Før Daltons tid var guld=en cirkel Sølv=måne Daltons tegn: Oxygen=cirkel Svovl=cirkel med kryds Hydrogen= cirkel med prik i midten. Daltons teori blev meget kendt og en stor kemiker læste den. (Jøns Jacob Berzelius) Han var af den tid den mest betydningsfulde kemiker. Han havde skrevet bøger om kemi som var blevet oversat til fransk og tysk. Og den har dannet mønster for mange senere lærebøger. Da Berzelius læste Daltons teori lavede han en grundig analyse, og han kunne kun give Dalton ret i hans teori. Det var Berzelius der foreslog at man skulle brug forbogstavet af det kemiske navn. I 1818 kunne Berzelius opskrive alle navne og tegn (forbogstaver) Men der var en del modstand og det blev først anerkendt i 1865. En kemisk forbindelse navngives ud fra de grundstoffer det er sat sammen af. Fx natriumhydrogxid fortæller os at det drejer sig om natrium (Na) og hydrogxid (OH) = NaHO regler for for kemiske forbindelser opbygget af to forskellige grundstoffer: 1 – Navnet på en kemisk forbindelse, der indeholder to forskellige grundstoffer, ender altid på -id. 2 – Hvis den kemiske forbindelse består af et ikke-metal og et metal skrives metallet først. MEN hvis det er to ikke-metaller skal de sættes sammen efter rækkenfølgen på s. 47. 3 – Hvis to stoffer (fx CO og CO2) indeholder samme grundstof men har forskellige antal atomer, kan man indføre et talord i navnet. (tabel s. 47) – gælder kun ikke-metaller 8. Atmosfæren:Atmosfærisk luft er en blanding af forskellige gasarter – Nitrogen 78%, Oxygen 21%, Kuldioxid 0,03% og andre gasarter 0,97%. De biologiske gasser er nitrogen, oxygen og kuldioxid som er nødvendige for liv på jorden. Forsøg s60Aristoteles (384-322f.Kr) Man mente tidligere at alt stof bestod af fire grundstoffer: ild, vand, luft og jord. (Tegnene for de fire grundstoffer findes på s33) Men man fandt ud af at hans teori ikke passede. Tyskeren Stahl (1660-1734) kom i 1703 med en anden teori, ham mente at når et stof brænder afgiver den et stof som han kaldte flogiston(græsk:brændt) Og han forklarede at hvis et stof indholdte meget flogiston kunne det brænde, men uden flogiston kunne det ikke. Flogiston blev betegnet som det 5. grundstof efter vand, ild, jord og luft. Det var først Lavoisiers som næsten 100 år efter flogiston teorien var blevet opfundet at han for alvor tog livet af flogiston teorien. S66 – forbrænding forsøg

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver