Aalborg Atletik og Motion er en stor og god klub. Atleter fra 5-80 år, springer, kaster og løber, som en del af klubben. Klubben har mange lovende talenter, der træner mange gange om ugen. Motionister udgør en stor del af klubben, og deltager i de store motionsløb som klubben arrangerer.
Alle i klubben har dog en stor frygt: Isvinter. De seneste to vintre har været meget hårde, og det har været svært at færdes uden for, både i bil og som løber. Temperaturerne har været helt nede omkring 15 minus grader, og det er decideret sundhedsskadeligt at løbe i sådan en temperatur. Mange folk kommer alvorligt til skade ude på vejene, og jeg har en ven der blev ramt af en bil sidste vinter. Vores 400 meter rundbane er dækket af sne og is, og den er nærmest ubrugelig, i de 3-4 måneder der er snedækket. Den bliver ikke ryddet, da kommunen har mange andre steder de skal have ryddet, og derfor bliver flere hundrede mennesker irriteret over at de ikke kan træne.
Alle aktives største ønske er uden tvivl en atletikhal. Klubben ville have mulighed for at udvikle nye superstjerner, der netop kunne træne godt året rundt, motionister kunne løbe i hallen, i stedet for ude på vejene. Hallen ville være et samlingspunkt for alle der kan lide at løbe og bevæge sig. En hal ville ikke blive specielt dyr at bygge. Det bliver muligvis 10 millioner, men så er der altså også en hal i 100 år. Klimaforandringerne ville betyde flere isvintre, og derfor er det vigtigt for Danmark at sørge for at sport ikke bliver ramt af problemet.
Det er gratis at oprette en konto