Paulus' liv og mission

Paulus er født i byen Tarsus der ligger 800 km fra jødernes hovedstad: Jerusalem, i Kiliken, som er grænsen op til Syrien. Paulus blev født ca. 10 år e.kr og døde 64 år e.Kr. Han og Simon Peter var de mest betydningsfulde missionærer i kirkens tidlige historie og de vigtigste første kristne. Paulus er den der har skrevet mest i det nye testamente. Hans breve er hovedsageligt skrevet til menigheder, han har grundlagt eller besøgt. Han var berejst og besøgte Cypern, Lilleasien, det moderne Tyrkiet, Makedonien, Grækenland, Kreta og Rom, hvortil han bragte evangeliet. Han blev døbt i Damaskus og indledte en omfattende mission i Grækenland og Lilleasien, som holdt ham beskæftiget resten af livet. I Paulus liv nåede han at blive forfulgt, slået, stenet, fængslet og hængt. Da den kristne martyr, Stefan, blev dræbt på grund af hans tro på gud. Stod der en lille dreng og holdte mændenes kapper. Det var Paulus. Den gang var Paulus ikke med Jesus og syntes ikke man kunne tillade sig at kalde sig selv for guds søn. Dengang var Paulus jøde. Paulus rigtige navn var Saul, han blev opkaldt efter kong Saul der havde været en af de største konger på det tidspunkt. Da han flyttede til Rom fik han et mere romersk navn; Paulus, der mindede meget om hans andet navn. Paulus var en rigmandsdreng, så han tog til Jerusalem for at studere. Man mener han boede hos hans gifte søster. Paulus fik mange undervisninger, især i kristendom, derfor blev han meget fast i sin tro, og lærte mange jødelove. Alt hvad Paulus gjorde, blev gjort effektivt, og det gik ud over kristne. Citat fra Lukas: ”Saul søgte at udrydde menigheden. Han trængte ind i hus efter hus og slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem sat i fængsel”. Paulus skulle til Damaskus, på vejen var der noget der fuldstændig ændrede han liv. Han mødte den Kristus som han havde bekæmpet. Han var på vej til Damaskus, en rejse på 12 dage. Da han var tæt på byen, Da han pludselig stod badet i meget stærkt lys og Paulus faldt til jorden. Han hørte en stemme ”Hvorfor forfølger du mig” Paulus råbte ”Hvem er du, Herre?” Stemmen sagde ”Jeg er den Jesus, du forfølger. Rejs dig nu og gå ind til byen, så skal der blive fortalt dig hvad du skal gøre.” Paulus ledsagere stod målløse. Paulus rejste sig og gik. Han kunne ikke se, spise eller drikke i tre dage. Da han var kommet til Damaskus Blev han døbt nogle dage efter. Han lærte en masse om Jesus som han ville ud i verdenen og fortælle om. Da han var rask nok gik han hen til den jødiske synagoge. Han fortalte jøderne at den Messias de havde ventet på, allerede havde været der og at det var Jesus. Selvfølgelig troede de ikke på ham. De kristne lukkede byen af for at finde ham, men de kristne ville gerne hjælpe Paulus ud af byen. Om natten hejste de ham ned fra en stor kurv. Paulus var forsvundet i 3 år. Man fandt ud af at han var taget sydøst og fortalte arabere om Jesus. Efter 3 år tog han videre til Antiotika, verdens fjerdestørste by. Der var han i lære i 2 år, til han skulle rejse rundt i romerriget og fortælle om Jesus sammen med en anden. Deres første rejse gik til Kypern. En jødisk troldmand ville høre om Jesus. Men guvernøren prøvede at forhindre det. Med ét faldt han sammen på gulvet og blev blind. Paulus råbte ”Du er simpelthen djævelens søn, derfor gør herren dig blind” Guvernøren blev skræmt og ville straks døbes. Det blev Paulus første sejr. Paulus anden rejse gik gennem hele Grækenland. Da Paulus holdte gudstjeneste ved floden ved Filippi. Mødte han en kvinde der ville døbes. Hun blev den første Europæer der blev kristen. Da han endnu en dag holdte en gudstjeneste, kom der en slavinde hen og ville spå Paulus. Paulus ville ikke, han kunne se hun var sindsforvirret. Han helbredte hende. Hendes ejere blev meget sure for det var det de tjente på. Paulus og hans følgesvend Silas blev gennembanket og sat i fængsel. De bedte og bedte til gud. Der kom en dag et kraftigt jordskælv der sprang alle dørene op, og de kunne flygte. Han tog videre på sin lange rejse. Han tog til Korinth hvor han mødte jøderne, Aquila og hans kone Priscilla. Paulus nævner altid Priscilla først, så hun må have betydet meget for ham, selvom nogle mener han var kvindehader. Paulus var i alt på 3 rejser efter tog tilbage til Jerusalem. Et sted omkring Jerusalem Var der bygget et tempel til ære for Herodes. Paulus var taget hen til templet, med følge havde han en hedning. Nogle så ham med hedningen gå fra templet de mente han havde smuglet hedningen med ind, hvad han ellers aldrig kunne finde på. Han blev ført til byen i lænker, men han kunne ikke blive dømt i Jerusalem fordi han var romersk statsborger. Det var for farligt for ham at være i byen. Han blev ført Kæsarea. Der blev han holdt fanget i 2 år. Til han forlangte at blive dømt af den romerske kejser. Han blev sendt derhen ifølge med Lukas. Han boede i Rom i 2 år inden han blev stillet for retten. Da han blev stillet for retten lod kejser Nero ham gå, Nero ville ikke skrive under på nogle henrettelser. Men det var inden han blev sindssyg. I år 64 blev Rom sat i brand, Nero beskyldte de kristne for at gøre det, så alle de kristne blev jaget ud af byen. Man har også hørt at Nero holdte en fest hvor han brugte kristne der var dyppet i tjære som fakler. Paulus liv ender i Rom, hvor han blev halshugget.