Analyse af Kim Småges 'Containerkvinden'

Den kvindelige kriminalbetjent Anne-kin Halvorsen befinder sig sammen med kollegaen Vang på havnen i Trondhjem i færd med at efterforske et tilsyneladende banalt mord på en af byens hjemløse spritter. Under efterforskningen hører hun lyde fra en affaldscontainer, og da hun kigger ned i den, finder hun 3 unge nøgne kvinder der er begravet af murbrokker. En er død, en anden dør kort tid efter, men den tredje overlever. Hun nægter at udtale sig og frygter tydeligvis for sit liv. Hun forstår tilsyneladende heller ikke, hvad der bliver sagt til hende. Imidlertid lykkes det Anne-kin at opnå en form for kontakt med hende, umiddelbart før hun flygter fra hospitalet. Kvinden flygter før de når at fastslå hendes identitet, udover hun tilsyneladende kommer fra et østeuropæisk land. Politiet - og især Anne-Kin der har involveret sig dybt i kvindens skæbne - forsøger at finde hende, før hendes fjender gør det. Bogen beskriver pigens flugt gennem periferien af det norske samfund og hendes tanker om dette samfund, hvis sprog og kultur hun ikke forstår, samtidig følges politiets arbejde med at finde hende og opklare en sag, der for hvert skridt viser sig mere og mere modbydelig. Hvem er/var de tre kvinder, hvor er de kommet fra og frem for alt, hvem har dumpet dem i stærkt dopet tilstand i en container på havnen i Trondhjem. Anne-kin og hendes makker Vang begynder at undersøge sagen nærmere.