Det forsømte forår: karakter- og temaanalyse

Det forsømte forår er en roman fra 1940, og er skrevet af Hans Scherfig, og blev filmatiseret i 1993.

Som den første person jeg skal beskrive, har jeg valgt Edvard Ellerstrøm. Edvard er Blommes yndling, og derfor kalder Blomme ham også ved fornavn. ”Det er Edvard Ellerstrøm, som bliver kaldt ved fornavn af Blomme, og det er tegn på særlig gunst og bevågenhed. Men Edvard er også sådan en appetitlig lille dreng med pæn matroskrave og halvstrømper og lyst har og blå øjne. Og han ler så pænt med øjnene, når blomme siger noget morsomt.” (s. 56 l.l.29-34). Blomme plejer at kalde ham, hans ”faste mand i denne flok.” (s.57 l.l.2-1). Edvard er en ordentlig dreng, synes lærerne. (s. 94 l.l.21-22). Det kan godt tyde på, nogle af lærerne kan lide Edvard mere end det er tilladt. ”Nogle lærere kan godt lide at føle på ham og give ham endefulde på skrømt, og det er spøg og morskab og venlighed alt sammen. Men bare de ville lade være, siger Ellerstrøm. Jeg kan ikke lide det.” (s.102 l.l.28-32). Edvard og fru Ellerstrøm er meget tæt knyttet. ”Han er flittig og ordentlig for sin mors skyld. For hun har kun ham nu(…) det bliver en herlig dag, når han bliver student og kan sætte den hvide hue på sit hoved. Så har hun nogen her i verden, som hun kan støtte sig til, og som kan beskytte hende. Og de to skal altid holde sammen.”(s.103 l.l.1-7). En dag i juni holder skolen sin afslutningshøjtidelighed. Edvard går i tredje mellem. Rektor råber gennemsnitskarakteren ud for alle. Edvard er nummer to i sin klasse. (s.111 l.l.1-2). Fru Ellerstrøm er skuffet over det ikke var ham, der var nummer et. ”Når Axel Nielsen kunne blive nummer et, hvorfor kunne du så ikke?”(s.112 l.l.18-19). Efter ferien har Ellerstrøm forandret sig, han er kommet i puberteten, Blomme kalder ham ikke mere Ellerstrøm. ”Ellerstrøm er ikke mere den pæne appetitlige dreng med matroskrave og bare ben. Hans næse er begyndt at vokse, uden at det øvrige ansigt vil følge rigtigt med. Og Blomme begynder at kalde ham Ellerstrøm i stedet for det mere familiære Edvard. Det er et dårligt tegn.”(s.119 l.l.11-15). Ved årets afslutning har Edvard sunket helt ned omkring midten, det er latinen som har fået ham ned.(s.128 l.l.14-17). Det er ikke længere Ellerstrøm som er yndlingen, nu bliver han kaldt Naso af Blomme. ”De tider er forbi, da det var Ellerstrøm, der var hans yndling og blev kaldt ved fornavn.(…) Naso- kalder Blomme ham nu.”(s.131 l.l.2-6). Edvard bider negle og har underlige vaner, han er meget sart, han får jernmikstur og piller.(s.157). Blomme siger til Edvard, at han vil give ham en negativ årskarakter, han kan ikke stemme for Edvards oprykning til næste klasse. (s.143-144). Edvard kan pludselig ikke længere overskue, hvilke konsekvenser Blommes udtagelse vil have for hans skolegang, ” På katederet står endnu lektor Blommes bolsjeæske(…)sidder Edvard Ellerstrøm stille og borer i et af Blommes maltbolsjer”(s.144 l.l.23-34). Edvard er rykket op, ingen latin har rykket ham ned i år. Så begynder et nyt skoleår, Edvard går i tredje g. Edvard hører igen oppe i den øverste halvdel.