Konflikter mellem supermagterne

I løbet af de sidste år i 1940’erne blev hele Europa opdelt i enten kommunistiske stater eller kapitalistiske og demokratiske stater.

I mange af landene var der sovjetiske eller amerikanske tropper. I Tyskland blev USA’s, Storbritanniens og Frankrigs besættelseszoner sammensluttet til én stat, Vesttyskland som i 1949 blev selvstændig, og som kort efter fik lov til have sit eget militær og blev medlem af NATO.

Berlin var blevet delt, og det vestlige Berlin lå som en ø midt inde i det kommunistiske Østtyskland. Det var flere gange opstand i de kommunistiske stater i Østeuropa, hvad der er et klart tegn på, at disse stater ikke støttede op om det nye styre.

Berlinmuren

Fra 1949 og indtil 1961 flygtede hvert år 200.000 østtysker til Vestberlin eller Vesttyskland.

Det var ofte de unge og de veluddannede, der flygtede. Strømmen af flygtninge var derfor en økonomisk fordel for vesttyskland.

I Berlin kunne folket frit tage frem og tilbage over grænsen mellem den sovjetiske zone og de vestlige zoner, og derfor var det nemt at flygte. Den vesttyske stat gav ekstra tilskud til Vestberlin, så forskellen blev endnu større end til resten af Vesttyskland. Til gengæld blev det vanskeligt for den østtyske stat at genopbygge landet.