En gave fra himlen

En gave fra himlenEngang for flere hundrede år siden, boede der en smuk pige i en lille by. Hun var ikke så gammel. Hun var lige fyldt 6 år, men hvor end hun gik hen, vendte alle sig om efter hende. Hun lyste op med de smukke blonde krøller, de store brune øjne og det sødeste smil. Hun lignede en engel, sagde man og mange troede også at hun var en. Men der var dog en sørgelig ting over hende. Hun var meget syg. Man anede ikke så meget sygdom, når man så på hende, men der var perioder hvor hun ikke kom ud i flere uger. En anden speciel ting ved denne lille pige var, at hver gang hun gik i byen, havde hun to skygger med sig. Mange i byen prøvede at finde ud af hvordan det kunne lade sig gøre, men uden succes. En hjemløs dame, som sad og tiggede i byen hver dag, med ingen andre end sin egen skygge, havde også godt lagt mærke til den lille pige. Hvad hun ikke vidste, var at hendes skygge også havde lagt mærke til pigen, ligesom alle andre. En dag hvor pigen var på vej hjem fra lægen, meget svag, bestemte den hjemløse dames skygge sig for at følge efter hende. Damen havde godt lagt mærke til at pigen altid havde to skygger, men det var første gang hun lagde mærke til, at det var hendes egen skygge, som gik efter den lille pige. Hun undrede sig med det samme over, hvad hendes skygge ville, og det var også først dér, hun lagde mærke til, at mennesker kigger så mærkeligt på hende, når de går forbi. Hun havde ellers altid troet, det var på grund af, at hun var hjemløs, men nu var der lige pludseligt en grund mere. Hun blev skyggeløs når pigen var til stede. I flere dage sad hun og tænkte over det, og til sidst besluttede hun sig for at spørge sin skygge om hvorfor den går efter pigen. Hun regnede ikke med at få noget svar, for skygger kan jo ikke tale. Men jo, det kan de! Skyggen forklarede hende at den fulgte meget med i den lille piges liv og ville hjælpe hende. Den spurgt om den måtte følge efter pigen, næste gang hun var i byen, for at se, hvordan det er hjemme hos hende, og den gav den hjemløse lov til.Pigen havde ikke så mange venner, da hun meget sjældent var ude, så hun længtes utroligt meget efter en ven. Det var som om Gud havde hørt hendes bøn, for næste dag da hun lå i sin seng, var der en der begyndte at snakke til hende. Hun kiggede rundt i værelset og kunne ikke se andet end en skygge. En talende én. Skyggen sagde at den var kommet for at hjælpe hende og hun kunne ikke tro hvad hun hørte. ”Jeg har taget noget med til dig. Hvis du drikker dette, vil du blive rask og lykkelig resten af livet.” Pigen tænkte og tænkte. Skulle hun tro på skyggen? Den kunne narre hende, men hvad havde hun at miste? Hun tog den lille glasflaske som skyggen havde med, og drak stille og roligt af den. Pludseligt fløj der en masse minder gennem hendes hoved. Dengang hun var baby og rask, dengang hun blev syg og alle de dage hun har ligget i sin seng og været syg. Hun satte sig op og åbnede sine øjne. Hun kunne ikke tro hvad hun så. Hun var ikke på sit værelse mere. Hun var udenfor. Der var en masse glade, raske mennesker, en masse dyr, en sol der skinnede som aldrig før og sang og dans. Hun gik straks over til en af ænderne og spurgte om hvor skyggen og hendes familie var. Anden sagde at hun skulle kigge ned. Det gjorde hun så, og der så hun sin gamle by, og alle dem hun elsker. Hun smilede. Hun var lykkelig, men hun var jo også i paradis.