Soria Moria Slot: analyse af folkeeventyr

Eventyret er et folkeeventyr, som er en betegnelse for en række mundtlige overlevede fortællinger, der vandrede fra mund til mund. Fortælleren er ukendt, dog er eventyret fortalt af en alvidende 3. persons fortæller. Dette er en norsk fortælling, der er nedskrevet af Asbjørnsen og Moe, der sidst i 1800-tallet samlede norske eventyr til inspiration eller påvirkning af kristendommen, dog er det ikke så udtalt i dette eventyr. Asbjørnsen og Moe er eventyrsamlere, som brødrene Grimm, vi før har stiftet bekendtskab med, der har nedskrevet mange folkeeventyr, som Hans og Grethe, Rødhætte, Mor Hulda osv., dog har de aldrig selv digtet dem. Ser man nærmere på genren er denne fortælling et trylleeventyr, da handlingen er et tredelt hovedforløb og foregår hjem-ude-hjem, med at Halvor først i teksten er derhjemme, så er han ude og senere i teksten hjemme igen. Dernæst kan der også drages paralleller til magi og fortryllelse, med den slurk Halvor drikker, og pludselig gør ham stærk nok til at svinge sværdet. Det overnaturlige i naturen, som troldene med de tre -, seks- , og ni hoveder er endnu et karaktertræk ved trylleeventyr. Et andet karaktertræk ved folkeeventyr er, at der er anvendt lav, uformelt sprogstil, som talesprog, og der er anvendes fortrinsvis paratakse. Derudover er der anvendt flere gentagelser samt talsymbolik. Det første eksempel på gentagelser er på side 30, i første afsnit, da Halvor ankom til det første slot, og prinsessen råbte ”tør der komme kristne Folk hid da?” som bliver gentaget to gange i teksten, og hvis man læser mellem linjerne, bliver det også gentaget da han ankommer til det tredje slot. Et andet eksempel på gentagelser er også på side 30, først i andet afsnit, hvor Halvor udtaler ”jeg gaaer ikke, for jeg har intet Ondt gjort”, der bliver gentaget to gange i teksten, da han ankommer til slottene ved den første og den anden prinsesse, der beder ham om at gå. Det tredje eksempel, jeg har valgt at tage med, er også på side 30, andet afsnit, linje 9-10, hvor trolden udtaler ”Hutetu, her lugter saa kristen Mands Blod!”, der bliver gentaget tre gange i teksten, lige inden trolden kommer susende ind af døren, hvor Halvor står klar bag døren, på de forskellige slotte, til at hugge hovederne af dem. Allerede med disse ovenstående eksempler fra teksten, kan man se, at der er anvendt talsymbolik med de tre prinsesser, tre slotte og tre trolde, der hver har forskellige antal hoveder. Den første trold har tre hoveder, den næste har seks hoveder og den sidste trold har ni hoveder. Hvor det her ses at tallet tre gentagne gange bliver anvendt. Omvendt kan man tolke det således, at Halvor gennemgår et af de typiske eventyrtræk, som ”tre prøver” inden han kan få en af prinsesserne og blive en prins, i det med at den første prinsesse på side 30, sidst i andet afsnit, siger ”Gid nu Søstrene mine ogsaa vare frelste!”. Da skal Halvor ud at finde de to andre prinsesser og igennem det samme med at svinge sværdet og hugge hovederne af troldene.