Trekants drama

Skolenr. 451003 Prøve: Fag – Opgave: Elevens navn:

Nørre Aaby Realskole

5580 Nørre Aaby Tlf. 64421519

Dansk skriftlig fremstilling

Dansk - 3 Trekantsdrama Julie Svane Hansen

Dato 07-05-2012

Nr. 09Ø038 Klasse 9.øst

Elevens underskrift: Tilsynsførendes underskrift:

Side 1 af 3

Trekantsdrama

Kære Klaus. Jeg savner dig så meget, at det gør ondt i hele min krop. At jeg så dig på min bryllupsdag, har kun gjort det værre. Hele året har jeg ventet på svar fra dig. Jeg var så bekymret. Til sidst gik det op for mig, at du var død. Du havde ikke overlevet den tragiske krig, og inden længe ville min far komme med en ny mand til mig. Det gjorde han også… De første måneder efter du drog i krig var alle glade, selv var jeg lykkelig. Jeg havde endelig fundet min eneste ene nemlig DIG. Min far kunne bestemt også godt lide dig, og der skal jo meget til, ved du. Alle lykønskede mig med min forlovelse, og snart begyndte bryllupsplanerne. Der gik lang tid, men der kom stadig intet svar fra dig. Jeg begyndte at blive bekymret, til sidst sov jeg heller ikke om natten. Tænk hvis der var sket dig noget? Jeg kendte dig for godt til at vide, du ville svare, hvis du kunne. Derfor kunne der kun være sket en ting. Du havde mistet livet. Der gik mange dage inden min far fik besked. Jeg holdt mig til min seng, og kom med den undskyldning, at jeg var utrolig syg. Til sidst kunne den ikke bruges mere, medmindre en læge måtte komme. Derfor fortalte jeg dem om din død. Især min mor prøvede desperat at trøste mig, men jeg vidste intet ville hjælpe. Min far begyndte straks at lede efter nye mænd, hans datter skulle i hvert fald ikke være uden mand i fremtiden. Det var også derfor, John kom ind i billedet. Jeg lå i sengen den dag, da min far trådte ind i værelset, og sagde skrapt, at jeg skulle se og få noget tøj på i en fart, jeg havde nemlig besøg. Da jeg kom nedenunder, stod John og smilede til mig. Han fortalte min far, hvor smuk jeg var, men jeg kunne ikke engang smile. Min far arrangerede en del møder med John. Det lykkedes ham faktisk at gøre mig gladere. Der fandtes stadig intet bedre end dig, men dagene blev lysere. John tog mig med på lange gåture. Det var mest ham der talte, men han kunne få mig til at grine til hver en tid. Inden længe friede han til mig. Først ville jeg have sagt nej, men hvis jeg ikke skulle leve mine sidste dage med dig eller alene, skulle det være med John. Jeg holdt af John, men når han var af sted på forretningsrejser, plagede du mig stadig om natten. Der gik ikke længe, før det var tid til bryllup. Det havde ikke været så svært at få et bryllup op at stå, planerne fra dit og mit bryllup blev genbrugt. Inden jeg nåede at se mig om, stod jeg foran alteret sammen med John. Det skulle blive en god dag, tænkte jeg på vej ud af kirken. Kirkeklokkerne ringede, og John og jeg var erklærede som rette ægtefolk. Men så stod du der, støttende til din stok og kiggede forrådt på mig. Først troede jeg, at jeg var blevet skør, og måske alligevel bare skulle have holdt mig til ideen om at være alene resten af livet. Folks reaktioner afslørede, at jeg ikke var blevet skør. Du var virkelig, og du kiggede mig dybt i øjnene. Du var ikke død, men jeg kunne se, at du var kommet slemt til skade, meget slemt.