Analyse af Benny Andersens novelle ”Et Lykkeligt Menneske”
Novellen er udgivet i år 1968 og er en del af novellesamlingen Tykke-Olsen. Forfatteren Benny Andersen er en kendt novelleforfatter, men han er også kendt for sine digtsamlinger fx Svantes Viser. Han skrev oftest om de personer som ikke passede ind, og om hvordan folk har tomhed bag deres facade. Hans forfatterskab brød ud i 60’modernismen hvor han var populær for sin ironiske og humoristiske skrivemåde.
Novellens opbygning:
Hjemme
Havneboden
Kroen
Søen og bådbroen
Hjemme
Novellen mener jeg er en psykologisk novelle, som passer godt ind i vores emne lige nu som er Frigørelse og Identitet. Man kan følge Freuds personlighedsmodel hvor konflikterne mellem Overjeg’et, Jeg’et og Id’et indgår.
Fortælleren og Personkarakteristik
Det er jeg fortæller og det er med til at gøre novellen mere personlig, men man ser kun novellen fra en synsvinkel. I novellen følger man Christiansen som virker som det perfekte menneske men det er bare en facade, bag facaden er han lang fra det perfekte menneske. Når andre mænd ser ham udefra tænker de lidt at de gerne vil være lige som ham, fordi han ser lykkelig ud. Det mener han dog ikke selv, han ser sig selv som en mand der hverdag skal kæmpe for at holde hovedet koldt. Når han er sammen med sin familie er han hel normal og siger ikke noget til sin kone selvom der er nogle ting der irritere ham, han smiler bare til hende. Han virker til at være under tøflen. I virkeligheden er han utilregnelig og en meget provokerende person, men det er han kun når han er alene. Han vil gerne være mere hård og kunne skælde sine børn ud i stedet for at sige de lærer af deres fejl. En anden ting han gerne vil kunne sige noget til er når hans kone kysser onklen på munden eller alle de p-bøder hun får.
Det er gratis at oprette en konto