Normalitetsbegrebet er en kompleks og udefinerbar størrelse. Imidlertid er det af særdeles stor betydning for de fleste af os, selvom vi ikke altid vil erkende det. Det kan ofte føre til en indre konflikt om, hvad begrebet ”normal” indebærer, og om dette i det hele taget er ønskværdigt. Netop denne konflikt er det centrale emne i Benny Andersens novelle Særpræg fra novellesamlingen Puderne fra 1965.
Novellen handler om en mand, der efter hans egen mening er alt for almindelig. Historien bliver fortalt med ham som 1. person personal fortæller med indre synsvinkel på ham. Hans oplevelser og følelser er derfor omdrejningspunktet for fortællingen.
Problemet for hovedpersonen er, at han ingen særlige kendetegn eller afvigende træk har, som kan medvirke til at gøre ham unik. Han oplever derfor ofte at blive forvekslet med andre, hvilket nager ham. Han er ligeledes usikker på, om hans kone hellere vil være sammen med en mere særpræget type, men hun kan lide ham præcis som han er. Dette beroliger ham dog ikke, da han i stedet begynder at spekulere på, om hun i så fald lige så godt kunne være sammen med én af de mange andre banale mænd, han så tit bliver forvekslet med. Denne, vel egentlig meget forståelige tankegang, udløser en ret besynderlig adfærd hos ham, idet han begynder at holde hende væk fra de almindelige typer, som ham selv, og i stedet præsenterer hende for andre mere karakteristiske mænd. Dette usædvanlige foretagende er hans overlevelsesstrategi. Han forsøger at overføre hans tvivlsspørgsmål angående hans ligegyldige udseende og usikkerhed forbundet hertil til noget praktisk, han kan håndtere. Han forsøger derfor ligeledes at ”træne” sit ansigt til mere interessante ansigtstræk og læser filosofiske bøger for at opnå udstråling indefra dannet af de store refleksioner og betragtninger.
Det er gratis at oprette en konto