Lagkage er en novelle med tilbageblikskomposition skrevet af Benny Andersen i 1965. Den handler om en kvinde, der er ved at bytte lejlighed med en anden person. Den er skrevet med konen som 1. persons fortæller. Lejligheden ligger meget centralt i byen, da alle de vigtigste butikker kan ses fra lejligheden. Der er ikke noget bad i lejligheden, hvilket indikere at vi ikke har med den absolutte overklasse at gøre, men lejlighedens beliggenhed viser dog at det heller ikke er i den lavere ende af samfundet. Hun viser alle de gode ting ved lejligheden, men da hun når til bageren, begynder hun at fortælle om, hvordan hende og hendes mand plejede at købe noget tørt til kaffen der. Hun beskriver sin ægtefælle som en tynd, hulkindet mand, der var skammelig at blive set sammen med på åben gade. Det ses nederst side 9 hvor hun siger følgende til personen hun vil bytte lejlighed med, ”Han var så tynd og hulkindet, så jeg næsten skammede mig over at vise mig med ham på gaden”. Hun fortæller om hvordan hun altid pressede på for at de skulle have lagkage, men at manden altid sagde at det var for fedt til ham. Dette affandt hun sig med og blev blot ved med at polstre ham med tykke trøjer, så det ikke var så pinligt at gå sammen med ham på gaden. Men da hun en dag får lagkage med hjem fra hendes søsters fest, bliver hun fast besluttet på at de ikke skal have tørt, men lagkage. Da manden ikke vil spise det, begynder konen at blive mistænksom, og hun finder hurtigt frem til, at må have fået dækket sin lagkagelyst andet steds. Hun vil ikke lade manden slippe, hun nægter ham mad, indtil han har spist et stykke lagkage. Først prøver manden at gemme lagkagen, og det giver konen anledning til at angribe ham med hendes teorier om den bagerjomfru, hvor hun tror han får stillet sin lagkagelyst. Hun tvinger ham til at spise, mens hun ser på. Da manden er færdig løber han ud og brækker sig, hvilket ikke gør konen gladere. Hun begynder at købe lagkage til ham hver dag, og tvinger ham til at spise det. Det bliver til sidst for meget for manden. Han ender med at flytte hjem til sin søster, og derfor er konen nu i gang med at bytte lejlighed med en anden. Men da hun har fortalt hele historien, kommer hun i tanke om, at hun nogen gange kan se manden fra lejligheden. Hun beder den anden person om at skrive til hende når han kommer forbi, for som hun selv siger på sidste side: ” Så var det, som om jeg alligevel ikke var helt ude af sagaen”. Og efter det er hun ikke interesseret i at bytte lejlighed alligevel.
Det er gratis at oprette en konto