Fakta om forfatteren: Villy Sørensen. En meget værdsat mand, en mand der havde levet i krigen, og som brugte sine værker til, at komme ud med de følelser og tanker, der rumsterede i hovedet. Han debuterede på Gyldendal i 1953 og lige siden kom den ene bog efter den anden. Han nåede at skrive 30 bøger og oversætte 20 fra tysk til dansk. Kendetegn: En lidt sær novelle, opbygget af et lidt kringlet sprog. Hans historier har ofte en vis ironi. Tit tager historien udgangspunkt i noget fra hans eget liv, det er ikke noget som læseren fanger.Tid og rum: Historien er skrevet i 1955. Derfor vil jeg også mene, at vi snakker om den tid, historien skulle forestille at være udspillet i. Vi er i ældre tid, da der bliver brugt et andet sprog bl.a. Thi, stavemåden. Selvfølgelig er stavet på den anden måde. Hendes værelse er farveløst, hun kan alligevel intet se. Miljøet: Vi befinder os i starten af historien bare i familiens hjem, som ingen beskrivelse rigtig har. Vi hører særligt om Signe værelse og hendes daglige ture ud på fortovet, for at holde udkig med glarmester svenden Romeo. Vi hører ganske kort om nogle afstikker til f.eks. øjenlæge. Jo længere vi bevæger os frem i historien, desto mere bevæger vi os også udenfor det velkendte miljø. Pludselig hører vi også om et blindehjem, der begynder at spille en stor rolle i forhold til Signe og historiens videre forløb. Vi hører om Signes daglige gå-turer med hunden Rollo. Personer. Hovedpersonen er Signe, hun er datter af de to forældre, som skændes konstant, og som ikke har den nødvendige tid til Signe. Så er der Romeo. Romeo er glarmester svenden, og ham den lille Signe har kastet alt sin kærlighed over. Det er Signe forældre, der ved et tilfælde, for bragt de to unge mennesker sammen, da Signe i nattens forløb smadre en rude i febrilskhed. Person karakterstik af Signe: Virker som en pige, der føler sig overset af alt og alle. Har ingen venner eller veninder (det bringer historien i hvert fald intet om) Hendes forældre viser ingen interesse for hende, og alt deres tid går med at skændes. Hun finder ud af, at hun kan opnå opmærksomhed pga. den sjældne øjensygdom hun har. Det giver hende også ”lov” til at græde, uden at hendes mor, skal fortælle hende, det er hun altså for gammel til. Hun higer efter kærlighed, omsorg og opmærksomhed, og bruger alle knep for at fange særligt hendes forældres opmærksomhed. (episoden med vinduet) Hun føler sig overset og glemt, hun er bare som en lille brik i et stort puslespil, det det puslespil kan hendes forældre ikke finde ud af at få lagt, derfor føler hun heller ikke at hun hører til nogen steder, hun føler sig ikke velkommen. Signe skulle efter sigende have en sjælden øjensygdom, men hver gang hun græder, kommer synet frem. Jeg tror nærmere at Signe, har fundet ud af, at hun både kan fange forældrenes opmærksomhed, for når hun græder bør de jo trøste hende, og ligge deres problemer på hylden, de samme gælder, da hun møder Romeo. Det er det eneste trick hun kan, for at fange folks opmærksomhed. De får ondt af hende, og i de minutter de så giver hende den manglede opmærksomhed, får hun det udbytte hun så længe har ønsket. Men hun er elsket af Romeo, hun kigger flere gange, da hun ligger i sengen interesseret på hende, men hun ser det ikke. Forældre: Har nok i dem selv og deres problemer. Trods Signe er deres datter, ligger hun ikke højt på vægtskålen. Der er mange andre ting, at tale om. Og når kærlighedslivet heller ikke fungerer. Fornemmer at Signe aldrig har været et ønskebarn, da der aldrig har været hverken tid eller plads til hende. ”Måske var øjensygdommen medfødt, måske var den kommet i de første leveår, hverken hendes mor eller far havde lagt mærke til det, de var altid optaget af at drøfte deres skænderier” et bevis på, at Signe altså aldrig er blevet lagt mærke til, eller fået den kærlighed og omsorg en lille pige bør have. Fortællerteknik: Det er en forfatter, der ikke går ind i nogle af personerne. Vi hører det hele ude fra, og hører ikke om hverken tanker eller følelser. Alligevel synes jeg, at især hun Signe kan man alligevel mærke hendes følelse. Altså skinner hendes karakter så meget igennem, at man nærmest kan fornemme det alligevel, selvom forfatteren har valgt, at holde sig uden om alt med følelser og tanker. Forfatter kommentar, første stykke og glas splinterne skar dem og med hunden. S.211 hundeangstBilledsprog: side 207 stjerne og øjekast. Øverst på siden. Længere nede på 207. kogende vandflade. Hedt blik side 208. han er forelsket i hende. Side 209. pyramiden, beskriver dagens højdepunkt, de skal kysse hinanden. Titlens betydning: Titlen er ligesom den vi skal huske, for at kunne genkende eller huske novellen. Titlen har også stor betydning, da man ikke kan lade være med, at tænke på ”Romeo og Julie” Når man hører navnet. Romeo og Julie er en af de største kærligheds historier, og indeholder samtidig også en masse ulykkelig kærlighed. Titlen er nøje udtænkt, da man hurtigt perspektivere den til Romeo og Julie. Også selve navnet Romeo er brugt i flere sammenhænge med både ulykkelig og lykkelig kærlighed. Gætter på julie, side 208 nederst.kompositum: imod sætning til andre af Villy Sørensens noveller, der ofte indeholder flere flashbacks. Resten af historien foregår kronologisk, vi hører begivenhederne i den rigtige rækkefølge. Vi starter i bardommen og senere hen hører vi om hendes ungdom på blindehjemmet. Jeg vil prøve at analysere novellen i først aktant modellen og derefter beretter modellen, for at sammenligne dem lidt. Side 210 spring i tiden. Går fra barn til ung kvinde. Side 211 springer tiden igen. Eventyr træk i form af unaturlige ting. Øjenene.Aktant model:
Det er gratis at oprette en konto