Først vil jeg gerne starte med at fortælle lidt om Atomerne. Atomer er så små at man ikke kan få øje på dem i selv de kraftigste mikroskoper. Selve kernen I atomet består af endnu mindre partikler, kaldet protoner og neutroner. Det er meget forskelligt hvor mange protoner og neutroner der findes I de forskellig atomer. Det letteste atom på jorden er et brintatom, dette atom har kun én proton I sin kerne. Naturens tungeste grundstof uran, har 92 protoner, og mange, mange flere neutroner. Protoner og neutroner har adskilt en større masse end når de er kombineret (de fylder mere) I en atomkerne. Grunden til det er, at atomkernerne har noget der kaldes en bindingsenergi. De fleste atomer er dog meget stabile, og der kræves store mængder af energi for at nedbryde denne kraft. Men i Berlin 1939 opdagede Otto Hahn og Lise Meitner at atomerne i stoffet Uran særlig let kunne spaltes. Urankernen bliver ustabil hvis man skyder en ekstra neutron i kernen Det der helt præcist sker når man skyder en ekstra neutron ind i en uran kerne, er at den deler den sig i to, dette kaldes en fission. Der bliver frigjort meget mere energi ved en fission end der skal til at starte en, og samtidig skyder den 3 overflødige neutroner af sted. Og når en sådan kædereaktion først er sat i gang stopper den ikke igen. Det var sådan atombomben blev, for når man frigør så meget energi på en gang, som det sker ved en eksplosion, vil uranatomerne udskille så meget energi at eksplosionen bliver ganget mange flere gange end sin normale kraft.
Det er gratis at oprette en konto