Depression er en almindelig og alvorlig sygdom. I løbet af ét år vil ti procent af alle danskere få en depression. Tyve procent af alle mennesker er deprimerede i kortere eller længere perioder af deres liv. Depression er ikke udtryk for en svag personlighed. Depression er en sygdom som berører både humør, tanker og krop. Humøret bliver dårligt og man føler sig trist og glædesløs. Tankerne om én selv og andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker også søvnen, appetitten og energiniveauet.
Depression inddeles i depressiv enkelt episode, tilbagevendende (periodisk) depression og vedvarende (kroniske) affektive tilstande. Man inddeler yderligere depressionen i let ( kan behandles ved hjælp af samtale/psykolog/læge), middel ( medicin + samtale) og svær grad (medicin, ECT og samtale).
Kernesymptomerne er:
Vedvarende tristhed, tomhed og angst
Søvnløshed og appetit problemer
Mangel på energi og og kræfter
Mangel på selvtillid
Følelse af at livet er ikke værd at leve
Skyldfølelse
Koncentrationsbesvær rastløshed
Hvad er årsag til man får depression?
Depression kan på samme tid skyldes indre og ydre forhold. Depression kan være arveligt og man kan få en depression uden at man kan finde ydre årsager, men sorger, bekymringer, stress, belastning, sygdom og vise typer medicin/alkohol kan også fremkalde det. Nogle får én depression i deres liv, som den eneste i deres familie, uden at man kan finde ydre årsager. En ydre belastning kan hos den samme person forårsage en depression på ét tidspunkt og på et andet tidspunkt ikke.
Det er gratis at oprette en konto