Termins opgave

Mathias sidder og tænker på hvad han dog skal sige da han intet har gjort, men de nægter jo at ville tro på ham når Samuel påstår det modsatte. Det er næsten lige før at Mathias begynder at svede meget af nervøsitet, hvordan skal det dog gå bare en forkert sætning og det er 2 år i fængsel. Han kan bare ikke få tankerne væk fra at han nu sidder her og kan ikke gøre noget, og egentlig ikke ved hundrede procent hvad der er sket. Straks efter få minutter åbnes døren, og en kriminalbetjent ved navn Per kommer ind. Han sætter sig på stolen foran Mathias, finder sin kæmpe stak papirer frem og begynder så afhøringen. -Mathias hvor var du lørdag d. 2. juni -jeg var der hjemme sammen med en masse venner, hvor vi hyggede os. -ja det er så ikke helt det jeg har fået af vide her, der står at du klokken halv tre om natten sammen med to andre at, i skulle have tæsket lidt på Samuel. -ja klokken halv tre der sov jeg, og nej vi har ikke noget med det her at gøre, vi vidste ikke engang før for få dage siden at der var sket noget. Samtalen fortsat i to stive timer, men videre kom de egentlig ikke rigtig for Mathias blev ved med at nægte. Per valgte dog at sagen følgende skulle stilles for en dommer, da alle nægter og kommer med forskellige historier. Senere samme dag da Mathias var kommet hjem, ringede han med det samme efter sine to venner Mostafa og Samiullah som begge to er medskyldige . Mathias fortalte dem hvad han have fået af vide i dag, at de alle tre nu står til 1-2 år. Vennerne blev næsten ligblege i ansigtet, hvordan kan det dog lade sig gøre de har jo ikke gjort noget, de har jo endda 13 vidner på det. De tre drenge falder dovne sammen i den lidt slidte bløde sofa, og tænker på hvad de kan gøre ved det her. De tænker så man næsten kan høre det knager mens de nyder en iskold cola, og venter på deres pizzaer som de har bestilt. Midt i stilheden bryder Samiullah ind -har du fået noget af vide om hvad det var vi skulle have gjort, udover bare slå ham? -nåh ja, han sagde at Mostafa skulle have taget kvælertag på ham, mens vi andre skulle have tæsket løs på ham og der efter løb vi væk. -Omg!... Hvordan skulle vi kunne gøre det, for det første Mostafa er lam i benene og for det andet var vi her hjemme og hyggede os, det er der mange som kan bevise.