”I dag vågende jeg op om morgnen. En helt almindelig morgen, hvor jeg kunne høre min mor råbe, at jeg skulle op. Jeg væltede rundt i mine dejlige bløde dyne, og ømmede mig lidt før jeg stod op.Kl. var 07.20, jeg havde præcis 20 minutter til at gøre mig klar og gå til skole. Jeg kom pludselig i tanke om, at jeg havde glemt at printe mit portræt. Det var noget vi skulle læse højt i dag.
Da jeg var helt klar og havde printet mit papir, gik jeg ned til min mor. Kl. var 07.50, og jeg havde 2 minutter til at spise morgenmad. Det gjorde jeg og var hurtigt ude af døren.
Ovre i klassen er jeg ikke en af de populære. Jeg kan ikke forstå hvordan de kan have så meget selvtillid. Jeg har intet ovre i klassen. Det er noget andet der hjemme, men det er jo også min mor.
Jeg nåede lige at sætte mig på min plads, da klokken ringede. Min klasse lærer, Jens, begyndte at snakke om vores portræt. Om hvordan vi skulle læse det højt osv. Jeg havde angst for at stille mig op og læse. De ville sikkert grine ad mig, eller mobbe mig med min personlighed efter timen. Men selvfølgelig var jeg den første der blev valgt ud til at komme op til tavlen. Jens sagde, at jeg bare skulle begynde når jeg var klar. Jeg vidste, at jeg aldrig ville blive klar, og der løb koldsved ned af min ryg, men jeg måtte bare begynde. ”Jeg hedder Mie og jeg er 16 år gammel. Jeg elsker farven grøn, og jeg elsker at være i naturen. Det er nok derfor jeg godt kan lide farven. Jeg er enebarn, men synes ikke jeg bliver forkælet, som andre tror. Og, øhm… jeg har altid haft en følelse af, at jeg var til piger..”
Det er gratis at oprette en konto