Karens Jul analyse

Denne novelle foregår i Oslo i 1885 og er opbygget som et kronologisk flashback med en alvidende 3.persons fortæller. Der bruges direkte tale og dialoger, hvilket bevirker, at novellen er mere livagtig og nærværende. I novellen møder vi Karen, som er en ung, fattig kvinde, der tilbringer nætterne sammen med sit barn i et træhus på havnen i Oslo. Hun kender ikke faderen til barnet og må derfor selv forsørge det. Karen er meget tynd og har et blegt og hærget ansigt, som får hende til at ligne en krøbling. Hun bærer et lysebrunt forrevet overstykke, som ligner en frakke, et mørkere kjoleskørt, et tørklæde og et par hullede støvler. Karens påklædning symboliserer hendes fattigdom, og det er tydeligt, at hun tilhører det laveste sociale lag. På trods af dette tilhørsforhold er Karen selvstændig og stædig, da hun ønsker at klare sig selv uden hjælp fra fattigvæsnet og politiet. Det er tydeligt, at hun er ansvarlig og tro over for sit barn, men hun er også meget naiv og uvidende, hvilket medfører, at hun allerede i starten af novellen er fortabt. Grunden til, at vi kalder hende naiv og uvidende er, at hun får et barn med en total ukendt mand, som hun har mødt på gaden. Graviditet uden for ægteskab medførte altid, at man mistede sit arbejde, familie og blev et socialt udskud. Ud over Karen optræder også en politimand, som prøver at få Karen til at tage på fattighjem. Han er meget hjælpsom, og bag den hårde facade fremgår det tydeligt, at han er et blidt menneske. Novellen "Karens Jul" omhandler mange aspekter, men det primære tema er fattigdom og dens følger. Da novellen er fra 1885, må vi tænke tilbage på, hvordan samfundet dengang var opbygget, hvor man betragtede de svage som nytteløse, der helst skulle gemmes af vejen. Da fattigfolk var de laveste i samfundet, ville man ikke kendes ved dem og anså dem som en belastning i hverdagen. Samfundet var skarpt opdelt til fordel for de stærke, så der var ikke megen hjælp at hente for fattigfolk og andre udstødte. Karen er et godt eksempel netop på en udstødt og fattig person. Hendes eneste mulighed for at overleve var fattigvæsenet, hvilket var en total nedværdigelse og sikkert også grunden til, at Karen valgte døden frem for samfundets hjælp. Karen har dog selv været skyld i, at hun er endt i denne situation på grund af sin naivitet. Havde hun ikke ladet sig friste af det modsatte køn, som hun troede ville sikre hendes fremtid, var hun ikke blevet alene med et barn og blevet frataget sit arbejde. Dog kan det diskuteres, om man kan give Karen skylden, idet naiviteten var et produkt af den opdragelse og situation, hun havde fået i livet. Hun har intet vidst om mænd eller fristelser og har derfor været let at udnytte for en mand. Samtidig virker hun selv som et stort barn, der alt for tidligt er blevet sendt ud i den store fjendtlige verden. Ud fra dette får vi et indtryk af samfundets syn på kvinder, hvor kvinder ikke var noget uden en mand, da det var ham, der sikrede deres fremtid. Der var derfor intet håb for Karen, idet manden forlod hende gravid og var skyld i, at hun mistede sit arbejde. For ham var der derimod ingen konsekvenser, idet han blot ustraffet kunne forsvinde uden at blive