Analyse af Ivan Malinovskis digt 'Benzinhjertet'

Ivan Malinovskis digt ’Benzinhjertet’ er fra 1963 og fra digtsamlingen ’Åbne digte’. Hans digt forholder sig oprørsk og forvirret til samtiden i modernismen. Han sætter det menneskelig og naturlige i kontrast med den massive stigning i forbrug og industrialisering som 60’erne var præget af. Hans sprog er bl.a. præget af korte sætninger, som understreger meningsløsheden, som digtet i den grad peger på. Digtet er fyldt med konnotationer og symbolske egenskaber, og er stillet op som et forløb, en udvikling, som vi som læser følger på en lang vej i bilen, mens vi passerer hele livet. Digtet er et lyrisk digt, og Ivan Malinovski opfattes som det lyriske jeg, et udtryk for nemlig hans holdning og tanker. Digtet er ikke opbygget med en konkret orden, med rim og lige lange strofer, men kan deles op i nogle afsnit med bestemte temaer/emner. Afsnittene kan deles op i mindre dele, som ofte starter med en konkluderende sætning, efterfulgt af en uddybelse og eksempler på den konkluderende sætning. ”I bakspejlet landskab på landskabkonsumerede marker og byerAfbrændte pigerSpildprodukterBrugt tidBlå osGas”(side 1, vers 2-7)Disse vers har også en speciel visuel opstilling, da sætningerne bliver kortere, og til sidst danner et spids. kan indikere at noget falder længere væk, noget bliver fjernere og kan også, udover at opdeles i en konkluderende sætning og efterfølgende uddybninger, også opdeles i en indledende påstand, og en afsluttende konklusion, nemlig: gas.