Analyse af Ivan Malinovski's digt 'Lumumbas mordere'

Digtet er skrevet af Ivan Malinovski (forkortes IM) i 1963. Digtet handler om Vestens rolle i forhold til urolighederne i Kongo omkring 1960.

Analysen

Opdeling af teksten

Digtet er ikke opdelt i strofer, men man kan vælge at opdele det ud fra sætningen ”De er pæne mennesker”. Sætningen optræder fem gange i digtet. Hvert afsnit indledes af sætningen ”De er pæne mennesker”. Overskriften ”Lumumbas mordere” er digterens dom over de mennesker, som han så i øvrigt beskriver distanceret og ironisk i digtet.

I det første afsnit præsenteres en gruppe mennesker. En gruppe pæne, almindelige mennesker. De læser avis og er dermed vidende om, hvad der sker i verden og dermed også i Kongo, selv om de aldrig selv har været der. I første afsnit formår forfatteren at vække læserens interesse, det skyldes bl.a. sætningen ”De har aldrig ejet en pistol”, for hvorfor skulle almindelige mennesker dog også have det?

I andet afsnit fortsættes beskrivelsen af de såkaldte pæne mennesker nu med vægt på de ydre forhold. Det gentages, at de har kone og børn, men også pæne huse og biler.

I tredje afsnit præciseres de omtalte mennesker. De er ikke russere, hvilket, man forstår, i sig selv ville modsige, at de kunne være ”pæne mennesker”. Vi får derimod at vide, at man kan finde dem i telefonbøger for Belgien, England og USA.