Digtanalyse af 'Benzinhjertet' af Ivan Malinovski

Ivan Malinovskis ”Benzinhjertet” er et episk digt, som er skrevet i lettere gammeldags sprog.

Tekstens metrik; teksten har en fri rytme. Det er at der næsten igen tegnsætning er i digtet, skaber en lidt opremsende effekt. Den opremsende effekt danner en slags rytme digtet i, sammen med det at Ivan Malinovski har valgt at starte hver linje med stort begyndelses bogstav.

Digtets ydre komposition; digtet er skrevet i en lang strofe, og er derfor et astrofisk digt.

Ivan Malinovski leger med bogstav rim forskellige steder i teksten:

I bakspejlet landskab på landskab

De forbrænder forældre

Tredive tønder skov

Platin eller plastic:

Og den fri verdens fremtid

Endnu større marker og markeder

Landskab på landskab

Saksen skjult

Indre komposition

Handlingen i digtet kommer til udtryk med de billeder som Ivan Malinovski giver os ”i mellem linjerne”. Man ser hele tiden hvad det lyriske jeg ser, og det skaber det handlingsforløb at man kører gennem et landskab, hvor man ser alle de materialistiske ting vi har i samfundet. De materialistiske ting/den teknologi vi har i samfundet, og det lyriske jeg, enten ser eller reflekterer over er negativt konnoteret. Og på den måde kommer forfatteren(Ivan Malinovski) og det lyriske jegs holdninger til udtryk.