Fysikrapport om lys, belysning og energibesparelse

Lys er den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for os, men det kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling.

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - med mindre andet er nævnt) og polarisering.

Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men lyskilder udsende tit lys med forskellige frekvenser.

Bølgelængden af synligt lys ligger i intervallet fra ca. 380 nm til ca. 740 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet (omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

Lyskilder:

Lyskildertermisk stråling (også sortlegeme-stråling)

glødelamper

Solens lys

glødende partikler i flammer (se ild)

-atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten skyldes stimuleret eller spontan lysudsendelse)

-laser og maser (stimuleret emission)

-lysdiode

-gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)

-flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)

-acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)

-cyklotronstråling

-Bremsstrahlung-stråling

-Cherenkov-stråling

-fluorescens

-fosforescens

-katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)

-bioluminescens

-sonoluminiscens

-triboluminiscens

-radioaktivt henfald

-partikel-antipartikel-annihilation

farve, synsindtryk, der opstår, når lys i et vist bølgelængdeområde registreres af øjet. En genstands farve afhænger dels af bølgelængdefordelingen for det lys, der rammer den, dels af overfladens evne til at tilbagekaste de forskellige bølgelængder.