Jeg ville meget hellere have de sko på jeg plejede at gå i, jeg ville gerne se pæn ud, nu når det var sidste gang jeg skulle sige farvel til min søster, hun ville aldrig komme tilbage, jeg var ved at græde over tanken, det var ikke noget der passede mig særlig gode, jeg havde virkelig haft rigtig mange gode minder med hende, og vi havde et meget tæt forhold, men det hele var forbi, da hun fik kraft, hun fik det konstateret det for 2 år siden, og lægerne sagde det var gået over.
Men allerede et par måneder efter var den galt med min søster igen, mine forældre var sure, men jeg var bare ked af det, havde ikke rigtig kræfter til at gå i skole, så jeg blev bare der hjemme, og ville ikke snakke med nogen, for jeg følte min verden var brast sammen, jeg ville heller ikke snakke med nogen, alle mine veninder ringede til mig flere gange om dagen, men jeg valgte bare at lade den ringe, og de skriv søde ting til mig på Messenger men jeg svarede ikke.
Vi kørte i bilen til kirkegården, hvor min søster skulle begravelse, der blev ikke sagt særlig meget fra, mig eller mine forældre i bilen, det var en træls stilhed, men da vi kørte ind gennem porten til kirkegården, var der allerede kommet en del mennesker, de stod alle sammen ude foran kirken og ventede på mig og mine forældre, vi steg ud af bilen, og folk kom hen til os, men det var ikke sådan at alle kom stormende, de kom hen i rækkefølge, alle ville hører hvordan vi havde det, jeg svarede det samme hver
Det er gratis at oprette en konto