Steen blev født i 1782 den 11. Oktober. Steen fik sit navn efter morbroderen som hed steen de Steensen. Det var lige før at steen ikke overlevede fødslen. I første omgang så det ud som om at steen ikke var levende, de troede at han var dødfødt, men efter en god ventetid kom der varme til den lille baby det var lidt af et mirakel. Det gav ham dog konsekvenser efter som at han var meget lille og svag, og han blev også meget tit syg og måtte passes og plejes. Først da han blev meget ældre kunne han løbe og lege ud i præstegårdens have. Da han så kom ud og fik alt den friske luft gjorde at han ikke var så svag og blev heller ikke så tit syg. Steen gik rigtig mange ture med sin far ud ved engen. Da de gik derude fik steen også en masse viden af sin far. Steen interesserede sig rigtig meget for historie og naturen, han fortalte om slaget på den nærliggende grate hede, om pesten, om bondefolkningens levevis og om dyrene på marken og i skoven. Samtidig var faderen ivrig jæger, og derfor tog han tit steen med på jagtture. Som syvårig måtte steen gå igen med at læse, hans far ville gerne have at han skulle lære latin, men det ville steen ikke. Sammen med to jævnaldrene drenge, som faderen også underviste, sled han i det. Remserne skulle steen lære fuldstændig udenad, så det kunne blive en lang dag fordi steen skulle lære dem helt udenad inden han lage sig til at sove. Moderen så ikke så meget til steen, hun isolerede sig, var for det meste deprimeret og tungsindig. Faderen arbejde gjorde at der var meget tit mennesker i huset. Nogle gange var steen nødt til at bo ved steen de Steensen, eller hos nye slægtninge på herregården. Steen brød sig ikke meget om herregårdmiljøet. Han syntes det var for stift og kunne ikke lide at plejeforældrene prøvede at lære ham fine manere. Så ville han dog heller stikke af , men alligevel længtes steen efter faderen derhjemme.
Det er gratis at oprette en konto