Jeg troede ikke mine egne øjne og øre, det hele var så surrealistisk, uvirkeligt og skræmmende. Alle tre følelser på samme tid, og endda mere til. Der fløj tusinder af blandede tanker og følelser igennem mit lille skrøbelige hoved, kunne det her virkelig være sandt? Eller var det bare et forfærdeligt mareridt jeg var havnet i? Dette glemmer jeg aldrig.
Jeg husker dagen, som var det i går.
Det var søndag morgen, solens stråler skinnede ind af mit slidte vindue, og bevægede sig dansende ind over min slanke krop. Jeg kunne mærke, at dagen ville blive speciel og noget af en udfordring, for denne dag var ikke ligesom alle andre dage. Vi havde i denne periode i historie haft et projekt omkring nogle velhavne russere, der blev deporteret til det iskolde Sibirien, og skulle leve under meget primitive forhold. Derfor havde lærerne planlagt, at tage på en såkaldt overlevelses udflugt til en af Sveriges mange skove, som lå langt fra al beboelse og bilos, hvor der i december måned var koldt og ofte snerigt. Deroppe skulle vi forsøge at sætte os ind i, hvordan det måtte være at bo, som de russiske familier havde gjort.
Jeg startede min morgen med, at føre en masse positiv energi ind i min trætte, stadig halvsovende krop. Tanken om, at jeg skulle overnatte ude i en tilfældig iskold dyster skov, et sted midt i Sverige, gav mig kuldegysninger. Det var noget af en udfordring for mig, selv tanken om den muligvis bumlende bustur derop, gav mig kvalme. Det hele var i mine øjne, ét stort mareridt.
Det er gratis at oprette en konto