  Side 1 af 1
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Under KastajenSelvom alt ikke var som det plejede at være, så var der alligevel noget som sagde ham at det var godt. Godt nok ser hun ked af det ud, men på den anden side virkede hun så glad som altid. Var dette bare en facade? Han stod længe og betragtede hende ud af øjenkrogen. Hun sad på bænken med noget i hånden som han ikke kunne hvad var. Så småt, så skinnende. Et smykke? Det kunne han ikke ude lukke, men han var ikke sikker. Han havde holdt øje med hende hele dagen, hvert frikvarter, og hver time. Hun så lige så stille op, hen mod drengen. Han spirredet øjnene op, var der øjenkontakt? Hun kiggede straks ned igen, kiggede blot ned i jorden, helt kold og bleg. Den følgende dag dukkede hun aldrig op. I de to år han stået og betragtede hende, var det her pigens Aller første syge dag. Nu var han helt sikker.. Intet var som det plejede, der var noget ved hende som |
|||||||||||||||||
pdf-format (51KB) 
