Kærlighed er en stor ting. Det er ikke bare en ting, med en masse blandede følelser man får og som sammen danner følelsen kærlighed. Inden man oplever kærlighed dukker forelskelse først ind. Men f.eks. man behøver jo ikke være forelsket i sin far bare fordi man elsker ham. Men der er en helt specielt følelse af total glæde man får i ens krop, når man er forelsket. Der er ingen mennesker der kan leve uden kærlighed, kærlighed kan komme fra næsten alt levende. Familie, venner kæreste eller måske dyr. Nogle gange kan det være ligegyldigt hvor kærligheden kommer fra, det er bare den følelse af lykke i ens krop man får. At få af vide af et menneske, at man elsker en så højt, er virkelig noget af det bedste, der findes i verden, ens krop er så glad, så det er ubeskriveligt, og et lys tændes i den mørke tunnel. Men kærlighed kan også blive det omvendte af alt det gode, meget hurtigt. På ingen tid kan det blive til had, hævn eller vrede. Kærlighed har nemlig mange veje. Hvis man f.eks. har en meget god ven som man elsker for alt hvad han/hun gør for én, så kan det pludseligt vende sig til at blive til følelser for den her person. Der skal ikke meget til at ændre ens kærlighed til personen, at det kan være et smil eller et glimt. Det kan være den dejligste følelse at være forelsket, men det er jo ikke altid en selv som bliver forelsket i en person, det er jo naturen som fører en sammen. Og man ved ikke hvornår man bliver forelsket, det kommer bare lige pludselig, men det føles som om man selv på en eller anden mærkelig måde føler at man bare er forelsket i den person, men det kan så også være ret irriterende. Der er fundet eksempler i hele verdenen at kærlighed er undværlig. F.eks. i mange steder hvor mennesker har været spærret inde eller ikke er blevet taget af, eller man bare var ligeglad med ens barn er oftest ført til vold, stofmisbruger, kriminelle eller drankere. De har ikke haft nogle tændte lys i deres mørke tunnel og kan ikke finde et svar inde i sig selv på, hvorfor de så skulle være kommet til denne her verden. Jeg elsker også selv at være forelsket, men jeg kan ikke fordrage at tænke på, at det måske aldrig bliver hende og jeg som jeg ønsker det skal være. Det er virkelig deprimerende at tænke på. Det kan få mig til at være ked af længe. Mange har en mærkelig følelse af, at de nok dør single og jomfru. Men man skal bare tage det stille og roligt, hvert eneste menneske, kommer til at finde en person som de kommer til holder af og vil sikkert leve resten af deres liv med. Der er ikke en eneste person som ikke møder kærligheden. Og når nu jeg tænker over det, så lykkedes det mine forældre at mødes med hinanden uden at de kendte hinanden, at blive forelsket i hinanden og blive gift og skabe mig, så det burde også godt kunne ske for mig hvis jeg virkelig ønsker det.
Det er gratis at oprette en konto