Analyse af Herman Bangs roman 'Ved Vejen'

“Ved Vejen” af Herman bangRomanens hovedperson, Katinka Bai, er gift med stationsforstanderen i en lille dansk by, hvor hele historien foregår. Ægteskabet er barnløst, og kærligheden er ikke ligefrem sprudlende - ja, faktisk synes Katinka slet ikke at kunne engagere sig og glædes over noget. Men det lige indtil den nye forvalter dukker op. Hr. Huus, som han hedder, bliver dybt forelsket i Katinka og følelserne er gengældt. Katinka oplever i en kort periode af sit liv, en intensitet og inderlighed, som hun slet ikke vidste eksisterede. Men et kærlighedsforhold mellem disse er på denne tid helt umuligt, da Katinka allerede er gift.."Ved Vejen" emmer af melankoli, hvilket i parentes bemærket er kendetegnende for en stor del af Bangs forfatterskab. Han kredser om ensomheden og de stille eksistenser og tematiserer, hvordan det i 1800-tallets Danmark ikke var muligt at bryde datidens normer. I hvert fald ikke for den type mennesker, som Bang interesserer sig for at beskrive. Personer, der som oftest lever bag facaden, og som ikke har modet til at bryde ud af samfundets normer.Bogen er skrevet i den realistiske fortælletradition. De mange og lange dialoger i historien lader forfatteren sine hovedpersoner fungere som et slags talerør for de tematikker og holdninger, som Bang gerne vil give videre til sin læser. Man får altså ikke en færdigpakket analyse med en konklusion og tydelige holdninger fra forfatterens side. Man må som læser i stedet selv forsøge at analysere og konkludere, hvad der ligger bag de forskellige personers gøren og laden, romanen igennem. Og man skal da også visse steder holde tungen lige i munden for at følge med i de lange dialoger og det hurtige replikskifte.Man kan dele Ved Vejens komposition op efter bevidsthedsmodellen efter hovedpersonen Katinkas bevidsthed. Men det er dog vigtig at huske på at romantikkens model: hjemme-ude-hjemme ikke er oplagt da en af kendetegnene ved det moderne gennembrud er at hovedpersonerne ikke kan finde hjem igen.Historien er bygget op omkring Katinka, som er den mest centrale i romanen. Handlingen er kronologisk og foregår over to årstider med nogle flashbacks til Katinkas barndom og ungdom. Alle personerne repræsenterer noget forskelligt, men ens for dem alle er, at Herman Bang lader dem være et virkemiddel til at afspejle tid, regler, normer og hinanden.Herman Bangs benytter sig af den impressionistiske teknik, som karakteriseres ud fra scener, han trækker sig selv tilbage og billedliggøre romanen i scener, derfor ses der i teksten de mange replikker.Romanen har karakteristiske træk som bl.a En medias res, som jo betyder en åben begyndelse Teksten starter således: “STATIONSFORSTANDEREN skiftede Frakke til Toget. - Satan til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte Armene. Han havde blundet saa smaat over Regnskaberne.” Vi som læser hopper lige ind i historien, og er tvunget til at hænge i for at forstå sammenhængen/handlingen.Desuden er der en åben slutning “Nede i Gaarden galede den sorte Hane og forkyndte Gryet af den næste Dag.” Herefter overlader forfatteren fantasien til læseren. Det efterlader stof til eftertanke.Kort personkarakteristik Hovedpersonerne i romanen er Katinka, hr. Bai og Huus, med flere bipersoner. Katinka er 32 år og ulykkelig gift med Bai. Hun passer ind i rollen som den typiske kone, da hun passer huset laver mad osv. Er meget ansvarlig og følger samfundets normer, da hun ikke vælger at lytte til sit hjerte og forlade Bai. Bai er en typisk person i kontekst med tiden, han er en mandschauvinist og det er også en af grundene til, at han ikke føler nogen jalousi overfor Huus, da Huus ikke er en ordentlig mand i hans øjne.Hr. Bai flirter med kvinder og er Katinka utro, da hun er syg. Giver ikke meget kærlighed til Katinka. Huus er en flot og høj mand, som går meget op i at passe sit arbejde. Han er i større udstrækning en modsætning til hr. Bai, da han er mere følsom, venlig og mere tilbøjelig til at give opmærksomhed og kærlighed til Katinka. Louise-ældst og Ida-yngst, skændes meget og er meget umodne, men de er også unge. Begge er døtre til Enkefru Abel. Marie er tjenestepige for Katinka og Bai, hun hjælper til i huset og passer på Katinka, før hendes død. Er meget lun på Huus. Frøken Jensen: skolefrøken, tager tingen meget personligt, vil gerne gøre sit bedste for byens børn.Lidt om Herman Bangs baggrund:Herman Bangs novelle Ved Vejen fra 1886 er et værk der illustrerer samfundsudviklingens indvirkning på den litterære front. Herman Bang blev født i 1857 i et børnerigt præstehjem på Als. Den første Barndomstid var lykkelig og Herman Bang var tæt knyttet til sin mor. Faderen lider af begyndende sindssyge. I 1871 dør moderen af tuberkulose og faderen får arbejde i en kirke på Sjælland, men må opgive da hans sindssyge bryder ud og han må indlægges. Herman Bang sendes på kostskole, Sorø Akademi, hvor han tager studentereksamen og her gør han sin første homoseksuelle erfaring og får lyst til at blive skuespiller. Faderen dør i 1875 og Bang bor hos sin farfar i København hvor han læser statskundskab. Bagefter rejste Bang rundt i Europa, hvor han tjente som digter og journalist, instruktør og oplæser. Hvad der fik afgørende betydning for Bangs liv og forfatterskab var hans homoseksualitet. Bang blev gjort til grin og andre forfatter kritiserede Bang for hans seksualitet, frem for at anmelde hvad han skrev. Inspirationen til Ved Vejen fandt Bang på en togrejse, hvor han fra sin kupé så kvindens blege ansigt, der senere skulle blive til Katinka, igennem et vindue i stationsbygningen. Han så håbløsheden og ligegyldigheden i hendes ansigt.Temaet i romanen Ved Vejen omhandler kærlighed/længsel. Impressionismen og det moderne gennembrud. Sværheden ved at bryde ud af datidens normer.Ved Vejen illustrerer livet i en stationsby i provinsen. Den koncentrerer sig om Katinka Bais liv i den lille by hvor jernbanen er den eneste kontakt til omverdenen. Katinka er gift med stationsforstander Bai og har, da vi introduceres for hende, overvundet den nervøsitet hun følte i begyndelsen af ægteskabet. Men det rutineprægede forhold til Bai brydes da den nye forvalter, Hr. Huus, ankommer til byen. Han forstår sig på de nære ting og vinder hurtigt Katinkas kærlighed. Deres forhold udvikler sig og man ser tydeligt forskellene mellem Bai og Huus. Forholdets kulminationen finder sted i en scene hvor de to (Huus og Katinka)befinder sig alene i lysthuset i forbindelse med en selskabsleg. Her kysser de hinanden og indser at de herefter må skilles. Huus rejser bort og savnet medvirker til Katinkas helbredsproblemer. Katinka dør i en ung alder uden at gense Hr. Huus. Stille eksistenserForholdet mellem mand og kvinde var et ofte debatteret emne i tiden omkring det moderne gennembrud. Ikke mindst hos Herman Bang hvor kvindelige hovedpersoners, ofte ulykkelige, skæbne illustreres som her i Ved Vejen. Herman Bang har døbt disse personer de stille eksistenser. Dermed primært ment, at de forbliver i deres undertrykte sociale position. Det beskrevne forhold mellem en gift kvinde og en anden mand må i datidens samfund ikke betragtes som ualmindeligt, men derimod ofte som et billed af ’praktiske’ ægteskaber. De stille eksistenser i Ved Vejen er centrale for forståelsen af teksten som helhed. Den mest åbenlyse af de stille eksistenser i romanen er Frøken Jensen der til tider fremstår som personificeringen af dette begreb. Med sit stille liv og sin håbløse skæbne er hun ideel for Bang. Sammen med Abel-søstrene fungerer Frøken Jensen nemlig som forklaring på Katinkas handlemåde. Bang illustrerer således alternativerne og gør det derigennem klart hvorfor Katinka og Huus’ forhold er umuligt. Katinka fremstår, ligesom frøken Jensen, tydeligt som værende en stille eksistens. Hun er en drømmer. Ikke en visionær eller frembrusende drømmer, men en drømmer i det stille. Hun dvæler ved sit klaverspil, naturen og minderne om de ungpige forestillinger der senere er bristet. Men hun forsøger ikke at realisere de romantiske drømme eller ændre tilværelsen, hvilket til sidst også ender med at hun dør af længslen efter sine drømme. Hun dør af en sygdom i brystet, tuberkulose, der tydeligt indikerer den sande dødsårsag: Bag brystet findes jo hjertet, følsomheden og kærligheden.Katinka den stille eksistensKatinka lever med Bai i et ægteskab uden kærlighed. Hun har alene giftet sig, fordi det er et must og praktisk. Det 1900 århundredes samfund, er et samfund der udelukkende er bygget på regler og normer. Folk gifter sig, fordi det er et must, går i kirke fordi det bør man, får børn fordi det er en selvfølge og gør, i det hele taget, som forventet. Som Agnes forklare "- Hm, sagde Agnes, saa mange chancer har vi ”kvinder” egentlig ikke; De første fem og tyve aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gift - Og de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter på at blive begravet...” Livet passerer forbi, mens kvinderne passer deres vante pligter.Da Katinka møder kærligheden er det symbolet for Herman Bangs forsøg på at vise impressionismen, under det moderne gennembrud. dvs at mennesket blev bevidst om tanker og følelser, at mennesket førte indre dialoger, altså mennesket blev bevidst om dets dybde.Da Katinka møder Huus, går et lys op for hende, billedet er ikke længere sort/hvidt men er blevet farverigt og nuanceret, i samspil med hendes indre dialog. Katinka blomstre op, da Huus ankommer til byen . Da Huus ankommer, er hun hverken lykkelig eller ulykkelig. Hun befinder sig i en ligegyldig tilstand og ser som alle andre på, mens livet passerer forbi (det sort/hvide billed). Men da hun først har smagt på kærligheden og derved også lykken, er den onde cirkel brudt. Huus bliver og er lyset i Katinkas tilværelse, da der i forbindelse med ham ofte forekommer lys: "Katinka gik ud af laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kjær, saa de to gik alene hen ad vejen. Sol laa over de blank glitrende marker; hist og her ved gaardene havde de Dannebrog ude på flagstængerne i den høje luft.” Her beskrives solen meget præcist, da Katinka er med Huus. Dette ser vi også juleaften hvor de sidste lysestumper brændte ned, og juletræet stod helt mørkt. Længere nede står der: "Katinka slap frøken Jensens hånd. Hun syntes, der var blevet ganske koldt og uhyggeligt om det slukkede træ. Bai slog døren op til det lyse kontor. Det var det ridende bud, som bragte en pakke fra Huus.” . Her bliver lyset - det rare og det gode, sat i forhold til det kontrasterende mørke - det uhyggelige og ubehagelige. Det er da Huus' pakke ankommer at der kommer lys, og det mørke forsvinder. Som Huus og Katinkas forhold udvikles, bliver det også varmere i vejret. Forholdet bliver ligeledes varmere i takt med vejret, og i den hede sommer, er forholdet også på sit højeste, da de mødes i et kys, og da Huns kysser Katinkas hånd på markedspladsen. Spillets regler virker uretfærdige, så der er ingen vej tilbage. Nu ved hun, hvad lykken er, og hvad hun går glip af. Så da hun fravælger Huus, vælger hun også lykken fra og er derfor dømt til ulykke. Herefter krakelerer hele hendes illusion om ægteskabet, barndommen og ungdommen. Hun ser verden med helt andre øjne, og kan pludselig se både svigerindens og moderens ulykkelighed i det mandsdominerede og undertrykkende samfund, som hele tiden har været rammen for hendes, ligegyldige tilværelse. Hun har aldrig før, stillet spørgsmål til sin tilværelse og kommer heller aldrig til det. Hun kender spillets regler og er bevidst omkring det faktum, at dette ikke kan brydes eller ændres - også på grund af hendes manglende styrke. Huus er blot et redskab, som gør Katinkas åbenbarelse mulig. Herman Bang har skabt Huus for at kunne give sin stille eksistens en skæbne og i dette tilfælde er det kærlighed. Dette beskriver godt problematikken for Katinka, hun har fået dybde, men normerne for tiden tvinger hende til at fastholdes i tilværelsen. Hun er fanget i egen krop, symptomerne heraf, medfører fysisk sygdom hos Katinka, med døden til følge. Her prøver Herman Bang for alvor at slå igennem, for at udtrykke vigtigheden af forståelsen af den indre dybde der befinder sig i menneskets hylster. (kroppen)PerspektiveringJeg mener bestemt, at ”Ved vejen” stadig er aktuel idag. Romanen omhandler som sagt temaerne; kvinders muligheder og stramme samfundsnormer. Disse emner kan dog siges at være mindre aktuelle i dag, i det at kvindesynet i dag er helt anderledes og samfundsnormerne i den grad er ændret. I dag er kvinderne på arbejdsmarked, har stemmeret og er ligeværdige med deres mand. Samfundsnormerne er ændret med hensyn til ægteskab, da det i dag ikke er bestemt, at man skal gifte sig, og muligt at blive skilt hvis en af parterne, af den ene eller anden grund, ikke ønsker at være en del af forholdet mere. På trods af disse ændringer er der dog alligevel nogle underliggende tilbageværende normer fra datiden. Der bliver set skævt til kvinder der har omgang med mange forskellige mænd og ofte bliver ord som ”billig” og ligefrem ”luder” brugt, selvom hun på ingen måde handler anderledes end en mand ville gøre. Manden kan i denne sammenhæng stadig fremstå som helten, hvis han har samme adfærdsmønster som kvinden. Dette kan ses som den rest der stadig ligger i os fra romantikkens tid, med luder-Madonna-syndromet, hvor kvindens krop blev set som erotisk og syndig, mens hendes sind var på et højt, åndeligt niveau.Ikke før dette samfundssyn er blevet gjort op, kan vi kalde det et ligestillet samfund, og selvom Bangs roman er skrevet som et samtidigt samfundsbillede, er der stadig mange elementer der kan føres over til vores samfund og nutid i dag.KonklusionDet har i denne roman lykkedes Herman Bang, at skildre et samfund, gennem de impressionistiske sceniske billeder. Han har for læseren skabt og skildret sine personer gennem hinanden og hans "glughuller." Katinkas ulykkelige skæbne er resultatet af samfundssystemet. Hun har ingen muligheder for at bryde den onde cirkel. Vi har i bogen flere eksempler på, hvordan Katinkas skæbne ellers kunne have set ud. Hun kunne som Frøken Jensen være blevet en ensom kvinde der ingen glæder havde. Eller havde hun ventet med at gifte sig til den rette kom, kunne hun tilbydes en desperations fyldt hverdag som Ida-yngst og Louise-ældst, der kun kan tænke på ægteskab. Som Agnes siger det, har kvinderne ikke mange valg.Teksten er en anelse svær at læse pga de mange citater og skift der er i teksten, men som helhed synes jeg det er en spændende fortælling om datidens normer og synsvinkler på livet.Personligt kan jeg godt lide at læse om tidens forandringer, at sætte tingene i forhold til hinanden, og derfor kan jeg godt lide denne tekst, fordi man tydeligt får fornemmelsen af begyndelsen på det moderne gennembrud og tidens forandringer.