Herman Bang blev født i midten af 18’hundrede tallet og døde i starten af det 19’århundrede. Han koncentrerede sig meget om de steder, som ingen andre lagde mærke til. Han havde en kærlighed til små forladte steder. Herman Bang var homoseksuel, hvilket gjorde, at han ikke rigtigt kunne blive accepteret, da det i hans leveår var uhørt at være homoseksuel. Herman Bang formåede at få en enkel replik til at lyde meget tragisk, ironisk eller helt bidsk. Han nåede at skrive fem egentlige romaner: Håbløse slægter, Ved Vejen, Stuk, Tine og Ludvigsbakken.
Ved Vejen
2 a.Ved Vejen foregår i en lille provinsby i det forrige århundrede, og indgik oprindeligt i samlingen Stille existenser. Katinka er gift med stationsforstanderen i en lille provinsby. Stationsforstanderen Bai og Katinkas kærlighed er for længst udslukt, men de er dog ikke gået fra hinanden. Da forvalter Huus kommer til byen, mødes Katinka og han, og kærlighed og ømhed opstår mellem dem. Historien handler om Katinkas og Huus håbløse kærlighed. Det lykkes dog ikke at realisere forholdet og de skilles igen til sidst.
2 b.Hr. Bai er stationsforstander i landsbyen, hvor han lever og ånder for jernbanen. Han er et typisk eksempel på datidens mand, der kun interesserer sig for verdenssituationen og gerne giver udtryk for at ligge inde med en meget stor viden om fremtiden. Han har ingen interesse for småting som huset og haven i modsætning til hr. Huus. Hr. Bai er af den opfattelse, at kvinderne ikke har så meget at skulle have sagt som mændene. De er en nødvendighed og er bedst til at lave mad og sætte børn i verden. Derfor ærgrer det ham ofte, at Katinka endnu ikke har givet ham nogen børn. Hr. Bai mener, at kvinderne ikke skal høre alt, hvad mændene snakker om, og derfor tager han ofte, efter maden, sine mandlige bekendtskaber med ind på kontoret til en rigtig mandesnak, hvor der drøftes politik og kvinder.
Det er gratis at oprette en konto