I 1886 udkom værket ”Ved vejen,” i første omgang som en del af novellesamlingen Stille eksistenser. Den handler om Katinka Bai, som bor stille og roligt i en provinsstationsby. Hun sidder fast i et stillestående og opstillet ægteskab med sin ægtemand, Mathias Bai. Hr. Huus, en forvalter, ankommer til byen en dag. Han og Katinka udvikler følelser for hinanden. Huus og Katinka udvikler en nærhed, som Katinka ikke var klar over under man kunne, pga. hendes eget ægteskab. En dag erklærer Huus, sin kærlighed, til Katinka der dog ikke resulterer i noget, og derfor forlader Huus egnen. Katinka efterlades i byen, hvor hun bliver stadig mere syg. Hun dør i en ung alder, men livet i stationsbyen fortsætter som hidtil.
I mange aspekter kredser fortællingen om kvindens rolle. Det er især tydeligt i kapitlet, hvor Katinka vender tilbage til sit barndomshjem. Hun bor sammen med sin bror, som er far til en kæmpe familie. Vi ser først, hvordan svigerinden er sat til at udmatte sig selv, da hun altid føder børn og er ansvarlig for deres opvækst i en økonomisk presset familie. Thora Berg, Katinkas barndomsveninde, bærer og slæber ligeledes for en mand, der ikke respekterer hende.
Vi følger også Abel-søstrene, når de prøver at gifte sig, før det er for sent. De besøger jævnligt København i håb om at møde en passende ægtemand. Selvom kvinder ser ud til at være afhængige af mænd, er drivkraften i deres forhold ikke kærlighed.
Det er gratis at oprette en konto