Min vej til fred gennem bøn

Det bedste er...Det bedste er når jeg ligger på knæene og beder.Den følelse af fred og ro jeg får som jeg ikke kan få nok af.Englene svæver rundt om mig og smiler.Min verden som var fuld af had - får en ende, mens lyset overtager.

Det hele startet da jeg følte mig helt alene og ensom.Huset så helt forladt ud da jeg trådte ind ad døren.Mine forældre var rejst til Tyrkiet og jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op.Det var som om nogle talte til mig, men hvem var det mon.De overtalte mig til at bede min bøn så jeg ikke skulle føle mig ensom længere.Jeg tøvede et split sekund, men skyndte mig så at bede, for jeg følte, at det var det rigtige.5 gange skulle jeg bede, men jeg bedte kun 2 til 3 gange om dagen, for jeg kunne ikke finde ud af det helt.Jeg begyndte langsomt at lære det, og lære følelsen af lykke som jeg næsten aldrig har følt.Det var mere end bare vidunderligt at lukke øjnene og føle at Gud var mig nær.Den følelse af beskyttelse jeg fik af Gud, fik jeg ikke af mine forældre.Jo flere gange jeg bedte om dagen, jo mere blev jeg velsignet.Og stille og roligt begyndte jeg at bede mine andre bønner.Dem som skal bedes klokken 13, klokken 16, klokken 18 og 20.Morgenbønnen var nok den sværeste, for det var der, at jeg skulle vågne klokken 6 om morgenen for at bede. Jeg kiggede ud af vinduet, mens det var helt mørkt.Alting stå helt klart for mig. Jeg tænkte på om der også var andre der bedte sammen med mig. Måske følte vores sjæle den samme fred og ro, måske blev deres helvede til et paradis som det blev med mit.Der var så meget at tænke på den morgen, som om den her verden var falsk og ligegyldig.Det hele handlede om at få belønningen til det næste liv som er paradiset.Det hele handlede bare om at tilfredsstille min Hær, min Gud, mit et og alting.Han viste mig den rigtige vej som gik langs den lykkelige stige.Den stige som aldrig fik en ende, og bare så hel klar og lys ud for mig.Intet kunne få mig til at skifte mening og ændre mig til et dårligt menneske.Men i stedet trådte dette smukke menneske i mit liv og gjorde mig stærk.Hun gjorde mig stærk i min religion, og fik mig til at bede mere end nogen anden fik mig til det.Jeg takkede Gud for alting som Han havde givet mig.Det var det bedste i mit liv - at se virkeligheden i øjnene.