Jeg kunne føle det skarpe lys blinde mine øjne da garageporten blev åbnet, det var Tobias, Tobias cykler altid på mig når han skal i skole, jeg elsker at cykler i skole, når man kan mærke vinden ramme stålet, og solen skinner ned på en så man bliver helt varm indeni. Over i skolen venter jeg på ham indtil skoledagen er slut, sammen med alle de andre cykler, vi har vores helt egen fest, det er ligesom i Tobias klasse, mange forskellige personligheder, der hver er unik. Efter skole cykler vi altid en kæmpe omvej, ned i byen og hilse på bageren der altid giver os et eller andet lækkert med på vejen, og forbi urmageren der altid hilser så pænt, og bagefter ud forbi markerne hvor vi altid stopper for at snakke med køerne og hestene, og så går det ellers hjem ad, men der en sidste ting bakken, bakken det lyder hårdt men det er det ikke, måske for Tobias, men ikke for sådan en italiensk designer cykel som jeg.
Der hjemme er garagen mit værelse, men ikke kun mit, jeg deler det med Tobias gamle cykel, hans mors cykel og alt værktøjet, vi er en lille familie, jeg plejer at kalde os garagebanden. Hver efter middag når Tobias og jeg er kommet hjem fra skolen spørger Tobias mors cykel Ellen mig altid hvordan min dag har været, det gør mig glad at hun spørger mig for så ved jeg at hun godt kan lide mig, og Tobias gamle cykel Lukas spørger mig altid om jeg er med på et race, også selvom han godt ved vi ikke kan race uden en cykelrytter, Lukas er en Kildemoes cykel en gammel model fra år 2000. men han er nu meget sjov. Værktøjet holder sig for det meste for sig selv på en gammel støvet reol overfor mig, de bor nede i en gammel orange og rusten værktøjs kasse, det er lidt svært at se hinanden inde i garagen da porten altid er lukket, og det eneste lys kun kommer fra en lille smadret rude med masser af edderkoppespind, men det giver et lille svagt lys, man kan se at lys striben fra rude mere ligner en støv stribe.
Det er gratis at oprette en konto