Klokken var et kvarter over syv, og jeg begyndte og pakke min taske. Jeg stod lidt og tænkte over hvad jeg skulle have med. For i dag var en anderledes dag, i dag var den dag skulle jeg skulle give mine elever deres stil tilbage. Jeg havde aldrig prøvet og give mine elever deres stil tilbage. Så jeg kunne ikke vente til at se deres ansigter, for der var mange der havde skrevet deres stil rigtig flot. Jeg gik ned og spiste noget mad. Jeg gjorde det stille, for min kone lå stadig og sov. Jeg gik ud i min bil og tog en smøg frem. Min kone bliver altid så sur når jeg ryger i bilen, men jeg gider ikke og stå ude i kulden. Jeg var nået frem til skolen, og jeg skulle ned til klassen 6.b. Jeg låste op og tændte lyset. Der var lige blevet gjort rent, så der duftede friskt, Jeg lagde mine ting på bordet og tog mine ting frem. Der var kommet et par af mine elever ind i klassen, og efter som alle var inde i klassen, begynde jeg undervisningen. Der var femten elever i klassen, hvor 3 af dem er drenge og 12 af dem er piger. Jeg fandt deres stile frem og lagde dem på bordet. Jeg kunne se på deres ansigter at de var nervøse, de havde nemlig aldrig fået en stil tilbage. Siden de kun gik i sjette, så havde de aldrig rigtig skrevet en stil, da deres tidligere lære altid var syg. Så hun gav dem aldrig rigtig en opgave for, som en stil. Jeg syntes det var underligt, at de aldrig rigtigt havde skrevet sådan en stil, for de fleste sjette klasser har skrevet mange. Da jeg var i deres alder, skulle vi altid skrive lange noveller, og lange reportager. Men sådan er det vel ikke i dag.
Det er gratis at oprette en konto