Han kigger ned i bordet. Han har lyst til at græde, og kæmper med at holde tårene inde. For aldrig, har han prøvet noget lignene dette. Mathias har aldrig været på stationen, eller indblandet i noget kriminelt før, trods han egentlig havde lavet en del på det sidste. Men kun småting og drengestreger, i hvert fald i hans øjne. Bedst som Mathias kæmper aller mest med at holde tårene inde, drejer nøglen pludselig om på døren. Den bliver hurtigt åbnet, og en høj, tynd mand træder ind i lokalet. Han ser flink ud, overhovedet ikke som Mathias havde frygtet. Én stjerne på skulderen. Det må betyde at han er forholdsvis ny, tænkte Mathias. ”Hej med dig. Jeg hedder Mads, og jeg skal afhøre dig, ang. butikstyveri” sagde han med en venlig stemme. Mathias vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, men han fik fremstammet et ”ja”. Den unge betjent satte sig ned, overfor Mathias, og gik i gang med spørgsmålene. ”Er det første gang du stjæler?” spurgte han hårdt og kontant. Nej. Det var ikke første gang han stjal, men i den her situation, vurderede Mathias at det var okay at lyve. ”Ja, det er det” svarede Mathias med en klump i halsen. Bagefter irrreterede han sig over, at han ikke havde sagt det mere selvsikkert. Nu troede betjenten helt sikkert ikke på ham. ”Og du er helt sikker på, at det ikke er noget der har stået på gennem længere tid?” spurgte betjenten igen. ”Ja, det er jeg helt sikker på” svarede Mathias igen, denne gang lidt mere bestemt. Resten af spørgsmålene var angående dem han var sammen med, da det skete, og betjenten sluttede af med: ”Ja, men vi bliver jo nok nødt til at kontake dine forældre, så vi sammen kan få udfyldt en rapport. Og du vil blive straffet for butikstyveri.” Nu kunne Mathias ikke mere, og tårene måtte ud. Han forbandede sig selv. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor lige i dag? Hvorfor skulle vagten lige opdage ham? Tusinde spørgsmål fløj gennem Mathias’ hoved i disse sekunder.
Det er gratis at oprette en konto