Det var en helt normal onsdag. Jeg lå hjemme på min seng og spillede PlayStation som sædvanlig. Jeg havde lige vundet et spil da jeg fik en god ide! Eller… Min far fik en god ide. Jeg kunne gå en tur! Det var jo meget bedre end at sidde inde på mit værelse og lumre hele dagen. Jeg kunne få motion og frisk luft! Min far fik det jo helt til at lyde som om Donald Trump går af. Så jeg gik. Men det skulle jeg ikke have gjort, for jeg trådte i en hundelort. En stor fed brun hundelort. Ad. Jeg prøvede at skrabe det af på kanten at fortovet. Jeg troede det nogenlunde virkede så jeg gik videre. Indtil jeg så en sort kat krydse fortovet. Jeg rodede panisk i mine lommer efter lidt salt. Jeg fandt intet. Heldigvis var det vinter, så der var vejsalt overalt. Jeg skyndte mig at samle noget op og kaste det over skulderen. Puha. Jeg sukkede lettet og gik videre. Jeg nåede ned til byen så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne gå ind i nogle butikker og kigge lidt. Jeg gik ind i Tiger og så den her virkelig pæne blyantspidser. Så jeg lagde den bare lige så stille ned i lommen. Jeg gik videre og så et rigtig pænt telefon cover. Det var helt hvidt og så var der pæne grønne palmeblade på. Super flot. Jeg kiggede mig nervøst over skuldrene for at se om nogen kiggede på mig. Da jeg så så at ikke var nogle der gjorde, lagde jeg også den ned i lommen. De eneste der var i butikken var en gammel dame der stod med næsen langt nede i nogle småting, og så var der en tyk mand der stod og kiggede på slik. Nu sagde jeg kiggede, men han åd det nærmest med øjnene. Nå, nok om det. Jeg burde jeg nok ikke stjæle flere ting herfra, så jeg besluttede mig for at gå ud af butikken. Men jeg kunne jo ikke gå ud uden at købe noget. Så jeg snuppede hurtigt et eller andet til 5 kroner og lagde det op på disken. Damen der betjente spurgte om jeg skulle have en pose. Jeg svarede pænt ja tak som en sød lille pige der ikke stjæler, og betalte 6 kroner. Så skyndte jeg mig ud af butikken og styrede hen mod H&M. Byen var faktisk nogenlunde tom i dag, så jeg kunne nok slippe godt afsted med at stjæle. Jeg smilede for mig selv og trådte ind ad døren. Jeg gik ovenpå og begyndte at kigge på tøjet. Eftersom jeg var den eneste person herinde begyndte jeg at putte tøj ned i min taske. Jeg fik nået at putte en kjole med noget sort mønster på, to T-shirts i basisfarver, et par bukser i lyseblå denim og 3 pakker med smykker i. Jeg købte et par vanter til min lillesøster, og prøvede så at smutte ud af butikken igen. Pludselig var der noget der bippede. Jeg stoppede op og vendte mig langsomt rundt kun for at blive mødt med synet af en mand der arbejdede her komme gående hen mod mig. Da han nåede hen til mig sagde med en bestemt stemme at han skulle tjekke min taske. Jeg stammede nervøst at jeg altså ikke har noget der i, men han tog den alligevel. Han gennemrodede den og fandt alle tingene jeg havde stjålet. Han lod dem faktisk blive i tasken, mærkeligt nok, og så bad han en af sine kolleger om at ringe til politiet. Han trampede surt i jorden som en kanin og spurgte så meget vredt hvad jeg hed. Jeg svarede ham ikke men nøjedes med at kigge ligegyldigt på ham, som den flabede lille unge jeg var. Man kunne se han blev mere og mere vred og han spurgte igen om mit navn. Da jeg stadig ikke svarede kiggede han meget meget vredt på mig og hvæsede at det her nok skulle komme på mit cv. Så hørte jeg nogen træde ind ad døren. Det var to politimænd. Den ene havde en notesblok fremme som han febrilsk tog notater på. Han så meget ung, og sød ud. Jeg fniste. Den anden politimand begyndte at spørge om hvad min adresse var og hvad mine forældre hed, men jeg svarede stadig ikke. De blev ekstremt vrede og sagde de blev nødt til at tage mig med til stationen hvis ikke jeg sagde noget. Så skete der noget fantastisk. De stoppede med at kigge på mig, og snakkede med hinanden i stedet for. Jeg tog chancen og løb. Jeg huskede selvfølgelig min taske. Jeg spænede ud af butikken og bag mig kunne jeg høre vrede råb og en der råbte “STOP TYVEN!” Men jeg stoppede ikke. Jeg løb og løb indtil jeg nåede gaden jeg bor på. Jeg satte mig meget forpustet ned på en bænk og trak vejret dybt. Jeg slap jo fra dem, jeg slap fra politiet. Jeg næsten jublede af glæde og kiggede ned i tasken får at kigge om alt som skulle være der var der. Så så jeg til min glæde at alle tyve goderne stadig lå dernede. Der var tøj til næsten 1500 kroner. Jeg næsten krammede min taske og besluttede mig så for at gå hjem. Denne her gang trådte jeg hverken i en hundelort eller så en sort kat krydse vejen. Det var en lykkelig dag. Lige indtil jeg kom hjem og fandt ud af at jeg skulle lave lektier. Jeg havde en stil for i dansk. Et eller andet med noget erindring. Jeg besluttede mig for at skrive hvad der lige var sket, min lærer behøvede jo ikke at finde ud af at det var noget der skete i virkeligheden. Det var super kedeligt, men jeg fik det selvfølgelig lavet alligevel. Næste dag kom jeg i skole og jeg fik 12 på min stil! Som sædvanlig. Hhhhhh h h h h h h h h h h h
Det er gratis at oprette en konto