Michael Strunge: analyse af 'det er et yndigt land' og 'ligeglad'

Jeg har valgt, at lave en komparativ analyse af ”det er et yndigt land” og ”ligeglad”. Begge digte er skrevet af Michael Strunge, i 1980’erne. Jeg har valgt disse to da begge at digtene har temaerne, frostration og en frygt om hvad der vil ske med Danmark. Michael Strunge skriver i postmodernismen. Postmodernismen betyder efter det moderne. Modernisme startede i 1950, hvilket postmodernismen stammer fra. I postmodernismen er folk begyndt, at tro på om gud virkelig har været på vores jord, de er begyndt, at se den virkelig verden. Folk begyndte derfor at læse ting der handler om selve livet. Folk begyndte også at erkende de nye samfundsmæssige forandringer der er sket. Postmodernismen skiller sig ud fra romantikken, hvilket man også kan se i Michael Strunges digte. Romantikken ser på den lyse side af alt, hvor postmodernismen ser meget mere realistisk på det hele.

Michael Strunge bruger utrolig meget lyrik i hans digte, hvilket man også kan se i digtet, ”der er et yndigt land” og ”ligeglad”. Michael Strunge udtrykker sig meget, omkring hans egne holdninger og tanker i hans digte. Hvilket han også giver udtryk for, igennem hele digtet ”der er et yndigt land”, men specielt da Michael Strunge kort og oplysende fortæller os i digtet, ”150.000 arbejdsløse det er hvad vi har”. Han prøver, at fortælle os med dette, at vi har et problem i vores land, et problem vi skal have gjort noget ved. Han mener ikke, at vores land ved at falde fra hinanden. Regeringen ved ingenting og gør ingenting. Han nævner i starten i hver anden strofe, ”der er et yndigt land”, Michael Strunge nævner dette med en ironi i sproget. Hvad han ord ret mener er, at der er et ynkeligt land.