For at menneskekroppen skal kunne bevæge sig, er muskler nødvændigt. Mennesket består af ca. 600 muskler. En gennemsnitlig voksen mands krop består af 40-50% skeletmuskel, og en gennemsnitlig voksen kvindes krop består af 30-40% skeletmuskel. Menneskets krop består af 3 typer muskeler:
Skeletmuskler – er ”frivilige muskler” og bunder sammen med knogler via sener i kroppen. Skeletmuskler bruges til at påvirke skelets bevægelser, og holde kroppen oprejst. Denne oprejsing styres generelt af underbevisdt reflex. Men de regaere stadig de ansvarlige muskler på bevidst kontrol på samme måde som andre muskler. Selvom skeletmusklerne er styret af bevistheden, kan de også reagere på reflekser såsom stød.
Glattemuskler – er ”ufrivilige muskler” findes inde i organer såsom: maven, blæren, blodåerne og mange flere. De findes også i huden, hvor de kontrolere kropsbehåring. I modsætning til skeletmuskler er glattemusklerne ikke i bevist kontrol.
Hjertemuskler – er også ”ufrivilige muskler” og minder mest om skeletmuskler, men findes kun i hjertet
Muskler kan trække sig sammen, det fungere ved at. I musklernes ender løber muskelfascien sammen med alle bindevævshinder fra musklernes indre, som tilsammen danner musklens sener. Muskler kan kun trække sig sammen opretholde en spænding, men kan ikke udvide sig igen. Derfor er musklerne ordnet parvist omkring leden, så når en muskel bøjer leddet, strækker en anden det. Trækker man begge muskler på sammen tid, vil leddet blive holdt fast i sin nuværende stilling. En bevægelse sker, når den ene muskel afslappes, og den anden spændes. Musklernes nerveforsyning Musklerne indeholder mange sanseceller. Sansecellerne samler informationer ind til centralnervesystemet, om bevægelse og position. For at musklen skal kunne trækket sig sammen, skal alle muskelceller påvirkes af en nerveimpuls. Når muskelcellen aktiveres af nerveimpulsen, trækker den sig så meget sammen som muligt. Den enkelte muskel er opbygget af muskelceller, som også kaldes muskelfibre. På figur 4.2 kan du se, hvordan en muskel er opbygget. Muskelfibrene ligger i bundter og er omgivet af en membran, som også står i kontakt med det indre af musklen. Selve muskelfiberen indeholder nogle sammentrækkelige tråde, der kaldes for myofibriller. Udover selve muskelfibrene findes også cellekerner og mitokondrier inde i muskelfiberen. Det er små ’kraftværker’, hvorfra muskelcellen får energi til sammentrækningen.Mennesket har to typer muskelfibre. Den ene type muskelfibre kaldes de røde, fordi de indeholder store mængder af stoffet myoglobin, som binder ilten. Denne type muskelfiber er omgivet af mange små blodkar, som kaldes kapillærer. Det betyder, at den har en god forsyning af ilt og næringsstoffer, hvilket medfører, at den kan arbejde i lang tid. Til gengæld kan den ikke udvikle så stor muskelkraft. Denne type muskelfiber benytter sig primært af den aerobe energiomsætning. Den kaldes også for type I. Den anden type muskelfibre kaldes for de hvide eller type II. De inde-holder meget mindre myoglobin og ikke så mange kapillærer. Det gør dem mindre udholdende, men til gengæld kan de udvikle større muskelkraft end de røde muskelfibre. Denne type muskelfiber benytter sig primært af den anaerobe energiomsætning. Type II fibrene kan yderligere inddeles i type IIa og type IIx fibre. Type IIa fibrene kaldes også for de intermediære muskelfibre. De fleste mennesker har 40-70 % røde fibre, mens resten er type IIa og IIx. At blive rigtig god i en bestemt idræt er i høj grad genetisk betinget. Ved træning kan man til en vis grad påvirke type II a fibre til at blive mere udholdende, men man kan aldrig få type I fibre til hurtigt at udvikle kraft. Type I ses primært hos løbere, cykelryttere og triatleter. Type II hos bl.a. sprintere og kastere i atletik. Jo mere specifik fiberkompositionen er, jo bedre har man mulighed for at blive. Det er gør at en muskel kan blive støre er at, når man træner med store vægte springer muskel fibre, og når kroppen laver dem igen, bygger den et ekstra lag ovenpå. Så muskelerne hele tiden bliver støre og støre, men man skal også passe på med det, hvor vis man træner med store vægte for tit kan de alle sammen ende med at springe. Inde i blodet har man hvide og røde blodlegmer.
Det er gratis at oprette en konto