Cubakrisen og Den Kolde Krig

Dansk-Historie Opgave

Emne: Cubakrisen

Vejleder: Thomas Lauridsen

Elev: [NAVN A]

Indhold

Indledning3

Redegørelse for Cubakrisen3

Analyse af hele krigsforløbet – Den kolde krig5

Vurdering af den kolde krigs egentlige vinder11

Konklusion11

Kildeliste & litteraturliste12

Indledning

Grunden til valget af emnet ligger i min interesse for de sydamerikanske lande, og da Cuba blev nævnt kunne andet ikke blive valgt. Cubakrisen er en betegnelse for en kamp imellem Sovjetunionen og USA, som startede i 1962. Krisen var noget af det tætteste verdenen har været på en atomkrig. Men heldigvis blev det ikke til noget. Krisen var også en del af den kolde krig, som foregik fra 2. verdenskrigs afslutning til og med Berlinmurens fald i 1989.

Redegørelse for Cubakrisen

I oktober 1962, skete der en konfrontation imellem de to stor magter, U.S.A og Sovjetunionen. Det skyldes de sovjetiske installationer af atomvåben på Cuba. Dette skabte et stort dilemma for den amerikanske præsident Kennedy, da hvis raketterne var blevet installeret, kunne de række over det meste af det amerikanske land. Kennedy tog kontakt til hans bror Robert Kennedy og til forsvarsministeren McNamara. Hvorefter den anvendte den amerikanske marine, til at stoppe transporten af atomvåben til Cuba. Og samtidigt et brev fra Kennedy til den sovjetiske leder Krustsjov, dog gik der et stykke langt og nervepirrende tid for den amerikanske, men en stor lettelse fremkom ved beskeden af at atomskibene var vendt om. 2 dage efter, fredag, modtog den amerikanske leder et brev fra Krustsjov, hvori der stod at han ville demontere atomraketterne på Cuba. Og dermed var det værste for krisen overstået, dog med en lille hændelse lørdag den 27. oktober. Hvor en amerikansk U2 fly var blevet nedskudt. Efter krisen var der et anspændt forhold mellem de to stormagter, og en direkte telefon linje blev oprettet, ”the hot line” og med aftalen blev der oprettet en fred med atomprøvesprængninger i sommeren 1963, og en aftale med ingen opsættelse af atomvåben i nærheden af den anden part.Cuba havde fra 1898 til 1902 været en amerikansk koloni efter de havde fået dem til at slå deres hersker, Spanien. Men i 1902 blev Cuba så selvstændig dog med et lille vedhæng, at U.S.A havde ret til indblanding i Cubas affære og ret til opsætning af militærbase i Guantanamobugten. Fidel Castro havde lovet befolkningen i Cuba, fri skole og læge hjælp, og derved taget en masse landjord fra en del amerikanske firmaer, og fordelte landjordet til de cubanske bønder. Og det ændrede blikket på Cuba fra U.S.A. side, så de stoppede deres handel i Cuba, af sukkerrør som var verdens største sukkerrørsproduktion, og derved blev Kennedy nødt til at tage kontakt til en ny alliancepartner og fik hurtigt et samarbejde med Sovjetunionen. Dog før at John F. Kennedy var kommet på posten var der sket forsøg på at vælte Fidel Castro af pinden, og da Kennedy kom på posten skete der et forsøg i 1961, hvor en invasion af Svinebugten 1.500 eksilcubanere som skulle vælte ham, da U.S.A. havde et indblik af at Fidel var upopulær i Cuba. Men dette var ikke tilfældet, han var blevet en leder for landet. Så invasionen slog fejl og blev en propagandasejr for Cuba. Invasionen blev organiseret af CIA som havde navngivet operationen: Operation Pluto. De 1.500 eksilcubanere kom fra de 40.000 cubanere der var blevet hvervet blandt emigrerede, i en kontrarevolutionær på det amerikanske territorium. Den 4. april 1961 blev invasionen truffet af den nye ledelse, blandt deltagerne var; udenrigsminister Dean Rusk, forsvarsminister Robert McNamara, Arthur Schlesinger, formanden for Senatets udenrigskomite William Fulbright og en række af Kennedys rådgivere. Den 12. april stod invasionsflåden til søs, bestående af ”destoyere” og ”hangarskibe”. Den 15. april var de amerikanske b-26 invaders på himlen over Cuba. og over halvdelen af cubas luftvåben blev gjort ukampdygtigt da amerikanere rettede angreb mod de 4 største flybaser. Den 17. april gik de første frømænd på land ved Giron Strand. Den 26. april tog Kennedy det fulde ansvar for den tabte invasion. En af årsagerne var at Cuba havde kontaktet Sovjetunionen for at forstærke deres militærstyrke. Så U.S.A. begyndte på nye strategier, ”operation moongoose” blev den kaldt. De begyndte at sprænge broer og afbrænde supermarkeder. Så Sovjetunionen støttede op om Cuba, da det også var en fordel for dem, fordi de ikke kunne komme tættere på med raketter. Fordi de ikke var i besiddelse af langtrækkende raketter. Amerikanerne havde sat sig ned for at diskutere nogle muligheder og løsninger på problemet med Cuba, forslagene lød på luftangreb, kontakt med FN, direkte kontakt til Fidel Castro. Og en invasion på Cuba, men U.S.A. var fejlhæftede, de troede der var 10.000 sovjetiske soldater og 100.000 cubanske, men der var 43.000 sovjetiske og 270.000 cubanske, og der fandt sig yderligere 12 taktiske atomvåben på øen. Hvis en invasion var forekommet kunne det have haft store konsekvenser for landet selv. Fra den 16. oktober til den 19. oktober blev der fundet 4 operationelle installationer som blev fotograferet af amerikanske spionfly. De oplysninger blev holdt hemmelige til den 22. oktober hvor afslørede de russiske missilinstallationer selv de tætteste allierede til amerikanerne, England, fik først oplysningerne dagen før, så hemmelige var oplysningerne. I den tale oplyste Kennedy at hvis der forekom et atomangreb på U.S.A ville det blive betegnet som sovjetisk angreb og de kunne regne med det ville blive gengældt. Og han erklærede at Cuba ville komme i ”karantæne” for yderligere sovjetisk oprustning. Det indebar at U.S.A. lavede en flådeblokade af alt skibstrafik til og fra Cuba. Det strakte sig på 926km. Blokaden bestod af 450 krigsskibe, 100 fly eskadriller og 200.000 soldater. i 1963 blev der oprettet en direkte telefon linje imellem Washington og Moskva, for at forhindre fejloplysninger, krisens afslutning medførte en aftale imellem England, Sovjetunionen og U.S.A. om at stoppe med atomprøvesprængninger. De to store ledere Krustsjov og Kennedy ønskede en afspænding i deres forhold mellem landene, men deres gode information blev ikke til noget. Og som bekendt blev Kennedy skudt den 22. november 1963 og Krustsjov afsat 1964 på grund af Cubakrisen, som havde fået ham til at stå som en svag leder.