Vi befinder os i 2013, hvor vi lever i et postmodernistisk samfund. Kendetegnet ved denne samtid er, at vi er forvirrede. Det er erkendt, at der ikke længere kun er én sandhed. Folk er blevet mistroiske. Vi sætter endda spørgsmålstegn ved vores religion og trossamfund. Vi lever i en labyrint, hvor vi går hjælpeløse rundt. Vi ved at alt er frit og at vi har vores ytringsfrihed. Vi er forskellige individer hver og en. Vi er unikke, eller er vi? Sandheden, som er taget fra os, gør at vi tvivler. Hvis vi ikke tvivlede, så ville der ingen problemer være i dag. D. 3/2 2013 udgav Politiken artiklen Bøssens far sover elendigt skrevet af Søren Munk, debattør på Politiken. Den belyser debatten om hate crimes, homoseksuelle samt deres rolle i nutidens samfund. Denne problemstilling vil jeg komme ind på i min analyse samt diskutere den.
Tonen i artiklen bliver tydeligt skildret i den valgte tegning af Per Marquard Otzen. Den viser to mænd gå hånd i hånd, hvor den ene får knive i ryggen af en såkaldt ”hater”. Vi skal ikke regne med at læse en positiv artikel, tværtimod. Artiklens synspunkt er klart: Søren Munk afskyr hate crimes, og pointerer også at forældrene har stor del af ansvaret for de unges adfærd i nattelivet. Artiklen handler om Søren Munks personlige mening om, hvordan han mener alle fædre til 19-årige bøsser sover. Hertil svarer han: ad helvedes til, hvilket skyldes alle andre unge i nattelivet, hvis syn på homoseksuelle er fordrejet.
Det er gratis at oprette en konto