Nervepirrende fodboldkamp om mesterskabet

Vi havde lige tabt en meget vigtig kamp, som muligvis kunne koste os 1. pladsen i ligaen. Vi havde spillet i mod Hvidovre IF og tabt 2-1. Det var utrolig dumt at vi skulle tabe så vigtig en kamp der kunne sikre også mesterskabet. Hvidovre IF var et hold vi burde have vundet over da de kæmper om overlevelse i ligaen mens vi kæmper om at vinde mesterskabet. Vi var foran et 1-0 hele vejen og så at smide det hele de sidste ti minutter var ikke godt nok. Chancen for at vinde mesterskabet var ikke helt sikkert længere. Men vi havde stadig en lille chance, for stadig at være med i kampen om titlen. Vejle Boldklub skulle bare spille deres kamp uafgjort, for at vi skulle have en lille chance. Det blev noget af en nervepirrende kamp. Vejle var foran i pausen med tre mål. Det så vigtig skidt ud for os, og vi var ikke mange da stadig havde troen på at vi ville skulle kunne nå at vinde mesterskabet. Men da det så mest sort ud, skulle det vise sig at gå vores vej. Med kun tyve minutter tilbage scorede modstanderne to mål, og begge mål var på et hjørnespark hvor de fik tumlede ind i målet på en eller anden måde. Men nu var håbet vendt tilbage. Men det så stadig sort ud, da vi manglede et mål. De var langt inde i overtiden og der manglede stadig et enkelt mål, men håbet var der stadig og det var nødvendigt. I de sidste døende sekunder skulle det vise sig at gå vores vej, da et indlæg bliver sendt ind i feltet og på en eller måde igen får de den tumlet ind i målet. 3-3 var slutresultatet og nok for at vi stadig skulle have en chance for at stadig at være med i kampen om titlen. Men nu var højdepunktet kommet. Nu skulle vi levere en præstation som var nok til at slå Randers FC. Vi havde lige så mange point som dem, men deres målscore var bedre end vores. Så kun en sejr var acceptabelt. Der var hård træning op til kampen. Der var meget løbetræning op til kampen, for at være sikre på at vi var i topform. Formen havde aldrig været bedre på holdet, men det var ikke kun løbetræning det hele. Meget af det var også med bolden, hvilket gjorde at vi fik en fantastisk god teknik med bolden. Men da det var mindst ventet, fik vores angriber som er topscorer og en meget vigtig nøglespiller, en fibersprængning i bag låret. Han beskrev det som om det var pinefuldt og specielt fordi det var så tæt på kampdagen. Men der var ikke andet at gøre, vi blev nød til at bruge vores reserve angriber som har fået knap så meget spilletid. Men han trænede hårdt og godt, op til kampen for at føle sig i god form. Vi andre trænede også videre, det var bare om at glemme det der var sket og fokusere på det vigtige. Dagen er kommet det kampdag. Det er momentet vi har ventet på, chancen for at vinde det hele og få titlen med hjem, stoltheden og æren, det hele. Vi alle sammen er ved stadion hvor vi skal mødes. Kampen bliver spillet på hjemmebane, hvor vi har fået støtte og opbakning fra fansene gennem hele sæsonen, og det har både været i medgang og modgang. Da vi alle er kommet på stadion går vi alle sammen ind i omklædning rummet sammen. Vi gør alle sammen klar og får kamp tøjet på. Nogen har også deres egne ritualer før en kamp. Mit er at tage højre benskinne på først, da det plejer at betyde held i nogle tilfælde. Da vi alle sammen er kampklar og går ind på banen. Da er stadig lidt tid i nu så vi får varmet lidt op inden vi går i gang så vi er kampklar. Der lige et par minutter tilbage så vi får lige taget et kampråb, inden vi er i gang. Kampen bliver fløjtet i gang, og vi er i fuld gang. De har meget bolden de første 15-20 minutter. Vi bliver nød til at ligge højere pres på dem, men det lykkedes ikke og på 10 minutter score 2 mål ved flot pasningsspil og to gode skud på mål. Det var så dumt at vi lod dem score, vi skulle have presset dem noget mere og få gang i noget spil mens vi havde bolden, så vi kunne køre dem trætte. Men sådan kan det gå, nu må vi bare op med hovederne og levere en ordentlig indsats. Da kampen er fløjtet til halvleg, og vi er kommet ned i omklædningsrummet siger træneren til os: ”Kom nu gutter vi kan godt det her i skal bare tro på det, og arbejde sammen så skal vi sgu nok vinde den her kamp.” Det gav en masse selvtillid og tro på at vi kunne nå dem. Vi gik alle sammen ud på banen igen. Da kampen bliver fløjtet i gang, spiller vi meget bedre end vi gjorde i første halvleg. Vi presser mere og spiller sammen som et hold. Efter et kvarters tid scorer vi, og hele stadionet bryder ud i jubel. Den står 1-2 til dem nu. Vi kan stadig nå dem der er stadig en halv time tilbage. Bolden bliver spillet op til mig og jeg spiller den videre til vores angriber som scorer. 2-2, og der var ikke engang gået 2 minutter. De får givet bolden og vi er i gang igen. Efter et stykke tid, bliver vores bak sendt ud på grund af en dum tackling som er nok til et rødt kort. Nu bliver vi nødt til at arbejde for en ekstra mand. Det blev hårdt og det var meget svært at arbejde under de betingelser. De andre begyndt få fat på også igen, hvilket ikke måtte ske igen. Vi arbejdede ekstra hårdt, og gav 100 procent og det mere. Vi var langt inde i kampen, og vi manglede stadig et mål som ville afgøre det hele. Kun en sejr var acceptabelt, da kun det ville give også titlen. Der var 10 minutter tilbage og noget ekstra tid. Modstanderne blev ved med at tackle også ned, når vi bare var tæt på en mulighed for ar score, da de vil være nok tjent med 1 point, for så ville de vinde mesterskabet. Men de begyndte at være trætte og kunne ikke følge med i vores tempo. Vi fik mange skud på mål, og ramte træværket flere gange. Vi var desperate efter det mål, det ene mål som vil afgøre det hele. Vi blev ved med at tro på det som så mange gange før på sæsonen, især fansene som har været helt fantastiske i år.