Det var en helt almindelig mandag. Jeg var kommet for sent op igen. Min familie var allerede taget af sted, og min mor havde lagt en seddel, hvor der stod ”husk du skal selv tage med bussen til fodbold kamp i aften, fordi jeg kommer sent hjem fra arbejde”. Jeg tænkte pludselig, at jeg skulle stramme op, og tage mig sammen, for at nå den bus. Der var kamp 18.30 om aftenen mod Thisted FC, om oprykning. En utrolig vigtig kamp der skulle spilles. Jeg ved og håber at det vil blive en kamp, jeg altid vil kunne tænke tilbage på og sige ”Hey det var da dengang vi spillede Thisted ud ad banen”.
Jeg spiste mine cornflakes alene ved det tomme spisebord, hvorefter jeg løb på op på mit værelse, for at hente mine skolesager. Mapper, løse papirer og bøger lå spredt ud over skrivebordet, hvor jeg havde efterladt dem i går. Fysikrapporten var ikke blevet helt færdig, men det kunne jeg nok nå i et af frikvartererne. Jeg samlede det hele sammen og fik med besvær stoppet det ned i den i forvejen propfyldte taske.
Skolebussen var kørt for længst, så jeg måtte spurte ud i den iskolde garage og hente min cykel. Jeg forsøgte at forhindre mig selv i at falde, da jeg gik ud på den sneglatte vej, men da jeg greb fat i det slidte stakit, der indhegnede min have, knækkede det sammen. Det var fuldstændig råddent og nedslidt.
Det er gratis at oprette en konto