En gladiator var enten en slave, fange, eller frie mænd som frivilligt meldte sig til gladiatorskolerne, enten for berømmelsen eller fordi man nød kampen, disse folk skulle underholde kejseren og de rige romere ved at kæmpe mod andre gladiatorer eller mod vilde dyr i det gamle Rom. Der findes kilder som peger på at nogle gladiatorer kunne være aflønnede kæmpere. Mange af gladiatorerne lavede oprør mod de rige, fordi de ville leve et normalt liv, hvor de ikke skulle frygte døden hver eneste dag. Det mest kendte oprør var det, som Spartacus kæmpede. Spartacus stammede fra Balkan-halvøen og var gladiator i Rom. Spartacus døde, da oprøret blev nedkæmpet af den romerske politiker og hærfører Crassus.
Som gladiator, der skulle oplæres, måtte man aflægge en ed til sin træner om blind lydighed. Finde sig i indespærring, pisk og endog døden for sværdet."
Gladiatorer
Oprindelse.
De første gladiatorkampe fandt sted ved begravelsen af en senator (Ældeste forråd/gammel mand) i år 264. De har deres oprindelse i rituelle gravlege til ære for den afdøde. I de første 150 år blev de kun afholdt ved begravelser, hvorefter det blev til større forestillinger på amfiteatre (Colosseum) rundt om i hele Romerriget. Det blev med tiden til en blodig sport som næsten alle fornøjede sig ved. Gladiatorerne skulle kæmpe imod hinanden og imod vilde dyr. Kejser Honorius forbød menneskekampene i år 404. Da han følte afsky for menneskedrabene. Det blev herefter forbudt. Kvindekampene blev dog forbudt i år 200.
Det er gratis at oprette en konto