Køen hober sig op, flere og flere mennesker stiller sig i den. Oppe forrest kan man se, nogle få arbejdere der kæmper med at få elevatoren til at virke. Jeg kigger på mit ur, jeg har nu stået her i 30 minutter og kommer for sent til aftensmad. Hvordan kan en elevator gå i stykker 2 gange på én uge? Det er da belastende, at man ikke kan lave en elevator ordentligt første gang! Jeg kigger rundt for at se, om der er en anden udvej, en elevator, en trappe, hvad som helst.
I det moderne menneskes liv er ventetid, det værste der kan ske. Dagen bliver løbende nøje afregnet, og vi tænker nøje over hvor lang tid, vi bruger på de forskellige ting. Derfor er ventetid så skrækkeligt, fordi den spolerer eller erstatter et tidsrum, som tidligere var planlagt til andre ting. Den kommer ofte meget pludseligt og uforberedt, f.eks. kan man komme kørende hjem fra arbejde på motorvejen, og pludselig sidder man i en 3 km lang kø og er lige kørt forbi sidste afkørsel, eller man kan risikere at elevatoren på en arbejde går i stykker.
24 timer. Det virker som så lang tid, men er det nu også det? Når man tænker over det, er det kun en brøkdel af ens liv. ”You can do a lot in a day” er et citat fra filmen in time. Filmen er baseret på, at der ikke længere er nogen anden valuta end tid. I filmen lever alle, til de er 25 år gamle uden tidbegrænsninger, men dagen hvor de fylder 25, får de en tidsbegrænsning på 1 år, dvs. at i de fattige områder lever folk ikke meget mere end 25 år, da alt jo koster tid ikke penge, og fordi folk opbygger sig gæld, allerede inden de er blevet 25. Citatet bliver sagt af hovedpersonen Will flere gange i filmen, når hans ”ur”, som tidsbegrænseren bliver kaldt, langsomt nærmer sig 24 timer. Jeg synes, at citatet er meget korrekt, da jeg føler, at hvis man bruger den enkelte dag korrekt, kan den dag gøre, at alle tidligere gode øjeblikke bliver fejet væk og erstattet af et nyt og meget bedre øjeblik.
Det er gratis at oprette en konto