Vækkeuret ringede, det var mandag. Jeg hadede mandage. Det var simpelthen det værste. Klokken var bare seks. Mest af alt havde jeg lyst til at sove videre. Men jeg vidste at det kunne jeg ikke. Jeg måtte stå op og gøre mig klar til den lange skoledag. Jeg rejste mig langsomt op fra min dejlige seng. Det var som om alting var sort, men alligevel hvidt. Det var mørkt ude i gangen. Toilettet var koldt, jeg var kold. Jeg tændte vasken og smed noget koldt vand i hovedet. Kiggede i spejlet, forfærdeligt syn. Alle mine veninder sagde altid hvor pæn jeg var, men jeg så det ikke selv. Da jeg gik ud langs gangen hørte jeg nogle snorke højt. Det var min bror. Han er et år ældre end mig og er lige startet på gymnasiet, jeg går selv i niendeklasse. Jeg kiggede ind af døren. Der lå han som den fede idiot han nu er. Jeg synes det var på tide at han skulle vågne, derfor besluttede jeg mig for at hente et stort glas vand og hælde i hovedet på ham. Det var så det jeg gjorde. Man kan ikke sige han blev glad, men det havde han fortjent. Jeg gik ned af den lange brune trappe, nedenunder sad min far ved køkkenbordet mens han læste avis og drak kaffe.
Det er gratis at oprette en konto