Tyveri analyse

I dag søger mennesket, mere end nogensinde før anerkendelse. I et kapitalistisk samfund hvor livet af præget meget af sociale klasse og social arv. Anerkendelse af dine mennesker omkring en, er for nogle det vigtigste for at komme igennem livet. I disse fællesskab som man søger anerkendelse fra, er det meget normalt at der er nogle normer og værdier. Disse normer kan stamme fra et had som alle medlemmerne har tilfælles. I novellen ”Tyveri” af Jan Sonnergaard bliver et fællesskab præsenteret, hvor normer og værdierne spiller en stor rolle for anerkendelsen. Hele novellen er fortalt gennem vores hovedperson, som vi ikke får et navn på. I novellen får vi en masse tanker med fra hovedpersonen, så det er en personalfortæller. For vores novelle er det en stor del af novellen hvordan den bliver fortalt, så vi kan forstå hvorfor personen går som den gør. I denne novelle synes jeg at forståelsen af hvorfor han gør som han gør, bliver tydeliggjort vha. personalfortæller. Personalfortælleren giver novellen et relaterbart element, fordi at normalt ville man selv kunne læse eller se så meget som personen gør, nemlig dine egne tanker, hvordan folk agere men ikke tænker. Ud fra hovedpersonens tanker får vi en masse af vide om hvordan han ser på mennesker især kvinder, og hvor respektløs han er overfor dem. ”Rødbrunt hår, flotte hvide tænder og krop som en pornomodel” s.27 l. 17, et eksempel på hans kvindesyn, en flot fornem kvinde, er fra hans synsvinkel pornomateriale, så hans kvinde syn er dårligt, da pornostjerne ikke er den fineste stilling at have. Ud fra fortællerens tanker får vi også klargjort identiteten af mændene fællesskab, ”Vi var ikke snobber. Bestemt ikke” s. 19 l. 26, disse mænd tager nemlig stor afstand fra snobberi, og det skaber et brud mellem underklassen og overklassen, snobberne eller “de rige”. Sproget i novellen er lav stil, og er præget af en masse bande- og skældsord. Jeg synes at det giver god mening at bruge dette sprog i novellen, disse mænd lever på bunden af Danmark og det passer godt til hvordan sådanne mennesker vil snakke. De mange bandeord, skaber et langt hårdere miljø end hvis ikke at de var blevet brugt. ”Værsgo din forpulede, lille luder, – Det er helt gratis, din mær”, et eksempel på hvor hård en stemning der bliver skabt, ved ikke bare luder, men lille og forpulede, det gør at det bliver langt mere aggressivt og man virkelig kan se deres had skinne igennem. Jeg vil mene at det gør det mere troværdigt, fordi de putter så mange negative adjektiver på ”de rige”. Sproget er en stor del af gruppens identitet, det er en del af at være med i deres gruppe. Brugen af bandeord er jo aldrig godt, da de i denne sammenhæng bliver brugt til at fremstille dem de ikke kan lide. Ud fra det kan vi så sige at gruppens identitet er baseret på det samme had, da vi hører alt det nedladende og faktisk fornærmende over for ”de rige”. Generelt vil jeg sige at denne novelle udstråler en klar samfundskritik, disse mænd er selvfølgelig underklassen, og de hader alle de rige selvom de ikke har gjort dem noget personligt. Deres had er så stort at det er det som driver novellen, for de vil gerne have flere medlemmer i deres fællesskab.