Københavns Universitet og direktør for cykelholdet S.A.T.S., skriver i en klumme om gendoping, at han er imod udviklingen af gendoping i sport. Jeg er ikke helt enig med ham.
Artiklen handler om, The Human Genome Projeckt der i 2001 kortlagde de første menneskelige gener, som skulle bruges til at behandle folk med muskelsvinds-sygedomme. Dette er en god mulighed for at hjælpe de sygdomsramte mennesker, der tidligere ikke har haft en særlig stor mulighed for at blive kureret, men som om
Chris MacDonald fortæller, er der også en bagside af medaljen.
Mange inde for sportsverden frygter, at top atleterne vil begynde at misbruge gensplejsning til at forbedre deres indsats. Jeg vil ikke direkte sige, at jeg er imod doping, men snyd det er det. Sport skal være retfærdigt for alle. Chancerne er større for at vinde et cykelløb eller i vægtløftning hvis man doper sig, men hvad siger ens samvittighed? Personligt ville jeg faktisk ikke føle skyld over at have dopet mig og forbedret min indsats, hvis jeg ikke ville blive opdaget. Jeg ville nok ikke være lige så stolt af mig selv, men det tror jeg bestemt jeg ville kunne leve med. Vi skal jo huske, at det hjælper ens karriere. Og helt ærligt, hvem vil ikke gøre det nødvendige for at komme til toppen?
Det er gratis at oprette en konto